Minorarvinger og videreførelse af virksomheden
Udgangspunktet ved arv til umyndige er, at arven udbetales kontant og placeres i et forvaltningsinstitut under værgeretlig kontrol. Det kan kollidere med ønsket om, at en familieejet virksomhed skal fortsætte i barnets navn. Nøglen er derfor et præcist testamente, der håndterer både arveretlige og værgeretlige begrænsninger.
Arveloven § 5, stk. 2 giver mulighed for at begrænse barnets tvangsarv til et pristalsreguleret beløb. Det frigør en større del som friarv, hvor testator kan fastsætte detaljerede administrations- og forvaltningsbestemmelser. Gennem båndlæggelse, udpegning af en testamentsfuldbyrder og udtrykkelig fravigelse af visse værgemålsregler for friarven kan ejerskabet fastholdes, mens barnets risici afskærmes.
Valg af struktur og skattehensyn
Løsningerne afhænger af, om der er en ægtefælle, som midlertidigt kan ”holde” virksomheden, og om afdøde var gift eller samlevende, da afgift og skat behandles forskelligt. Det er også afgørende, om virksomheden drives personligt eller i selskab, og om der er tale om drift eller en pengetank, da dette påvirker både risiko, værgemålskrav og afgiftsbelastning.
Ved planlægning bør der mindst tages stilling til følgende centrale punkter:
- Valg af virksomhedsstruktur og styring af ejerandele, herunder eventuel båndlæggelse og testamentsfuldbyrder.
- Anvendelse af § 5, stk. 2 til at øge friarven og fastlægge administrationsregler for denne.
- Værgemål og forvaltning af umyndiges midler, herunder mulige fravigelser for friarv.
- Boafgift, gaveafgift og muligheder for skattemæssig succession i et generationsskifte.
En samlet løsning kræver koordinering af arveret, værgemål og skatte- og selskabsret, så virksomheden kan videreføres forsvarligt, indtil arvingen bliver myndig.
