Subsidiær hæftelse for ægtefællers skattegæld
Udgangspunktet er, at ægtefæller kun hæfter for egen gæld. Efter gældsinddrivelsesloven § 12 kan skattemyndighederne dog, når udlæg hos skyldneren er forgæves, foretage udlæg i den samlevende ægtefælles aktiver. Er børns aktiver medregnet ved den skattepligtiges ansættelse, kan der i sidste instans ske udlæg heri.
Hæftelsen er subsidiær og knyttet til ægteskabet og faktisk samliv på udlægstidspunktet, uanset om parret bor i Danmark eller i udlandet. Særeje påvirker ikke hæftelsen. Skyldners konkurs eller tvangsakkord ændrer heller ikke udgangspunktet, men indledt gældssanering afskærer anvendelsen, jf. Den juridiske vejledning G.A.3.1.7.6.
For at pålægge ægtefællehæftelse skal tre kumulative betingelser være opfyldt:
- Myndighederne skal have forsøgt udlæg eller andre retsforfølgningstiltag hos den skattepligtige uden held.
- Ægtefællerne skal være gift og faktisk samlevende på udlægstidspunktet.
- Gælden skal vedrøre indkomstskatter for det indkomstår, hvor ægteskabet blev indgået, eller senere.
Klage og genoptagelse
Opstår restskatten efter en afgørelse fra Skattestyrelsen, bør både materielle og processuelle fejl overvejes anfægtet. Mangler i begrundelse, partshøring eller sagsoplysning kan føre til, at kravet bortfalder helt eller delvist ved administrativ prøvelse eller efterfølgende domstolsprøvelse.
Det kan endvidere være relevant at søge genoptagelse af tidligere skatteansættelser, særligt ved skønsmæssige ansættelser. En rettidig genoptagelsesanmodning kan ændre opgørelsen og dermed påvirke grundlaget for inddrivelse efter § 12.
