Klagenævnet for Udbud har i en kendelse fra august 2025 afklaret, at tidligere udbudsmateriale i konkrete tilfælde kan anvendes som fortolkningsbidrag til forståelsen af et efterfølgende udbud. I sagen fastholdt Klagenævnet, at et principielt flowdiagram i 2024-udbuddet havde vejledende karakter, og at vindertilbuddet ikke var ukonditionsmæssigt, selv om leverandøren havde opdelt sorteringstrin i flere delaktiviteter end vist i skitsen.
Sagens baggrund
Argo I/S og Odsherred Kommune gennemførte i 2023 et udbud om modtagelse og behandling af hård plast og PVC, opdelt i to delaftaler. Ragn-Sells Danmark A/S vandt, men kontrakterne ophørte i 2024. Herefter udbydes samme ydelse på ny i 2024 med opdateret materiale og pris som tildelingskriterium. Posibi A/S afgav det vindende tilbud.
Begge udbud forudsatte, at tilbud indeholdt et flowdiagram, og begge rummede et principielt flowdiagram. Ragn-Sells gjorde gældende, at 2024-udbuddet skulle forstås sådan, at tilbud kun måtte indeholde to sorteringsled som i skitsen, og at dokumentation af en genanvendelsesprocent skulle ske på et specifikt målepunkt. Kommunerne anførte derimod, at skitsen var vejledende, og at 2024-materialet lempede kravene i lyset af erfaringer fra 2023.
Klagenævnets vurdering
Klagenævnet fandt, at bilagets principielle flowdiagram alene var vejledende for udformningen af tilbudsgivernes egne flowdiagrammer. For en almindeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver måtte dette være klart ud fra udbudsmaterialet. Den forståelse blev understøttet af en sammenstilling med 2023-materialet, hvor et tilsvarende krav udtrykkeligt var angivet som mindstekrav – en formulering, der ikke gik igen i 2024.
Dermed hindrede skitsens opdeling i første og andet sorteringstrin ikke, at et sorteringstrin kunne bestå af flere aktiviteter, så længe dokumentationskravene blev opfyldt ved overgangen svarende til skitsens trinopdeling. Ragn-Sells havde ikke godtgjort, at Posibis tilbud tilsidesatte kravet om dokumentation af genanvendelse, og påstandene om ukonditionsmæssighed blev derfor ikke taget til følge.
Praktiske pointer
Kendelsen viser, at Klagenævnet i særlige, faktuelt sammenhængende forløb kan støtte fortolkningen af et nyt udbud på formuleringer i et tidligere udbud. Det ændrer ikke udgangspunktet om, at udbudsmateriale skal vurderes selvstændigt, men illustrerer, at konteksten kan få vægt, når parter har indgående kendskab til forløbet og ændringerne.
For ordregivere understreger afgørelsen behovet for klar signalering af, hvad der er bindende mindstekrav, og hvad der blot er vejledende – særligt når bilag visualiserer processer. For tilbudsgivere er pointen, at vejledende skitser ikke begrænser muligheden for alternative procesbeskrivelser, hvis kravene dokumenteres korrekt. Kendelsen kan læses hos Klagenævnet for Udbud her.
