Kendelse fra Klagenævnet for Udbud tydeliggør ordregivers vide undersøgelsespligt

Kendelse fra Klagenævnet for Udbud tydeliggør ordregivers vide undersøgelsespligt

Klagenævnet for Udbud præciserer, at ordregivere i forsyningssektoren må indhente omfattende supplerende oplysninger til verifikation uden at ændre tilbud. Materialet må ikke indgå i evalueringen, og ligebehandling skal sikres, ellers risikeres brud på udbudsreglerne.

Vid adgang til verifikation under forsyningsvirksomhedsdirektivet

Klagenævnet for Udbud har præciseret, at ordregivere i forsyningssektoren kan indhente og kontrollere omfattende supplerende oplysninger, når der opstår tvivl om rigtigheden af et tilbuds indhold. Kernen er, at materialet alene anvendes til verifikation, ikke til forbedring af tilbuddet.

Sagen udsprang af et udbud med forhandling om en rammeaftale, hvor ordregiver først anvendte udbudsloven § 136, nr. 3 om urigtige oplysninger, men efterfølgende trak afvisningen tilbage og igangsatte en udvidet kontrol af dokumentationen. Efter kontrollen blev kontrakten tildelt en anden tilbudsgiver end først besluttet.

Grænsen mellem lovlig undersøgelse og ulovlig tilbudsændring

Klagenævnet fandt, at dialogen og de indhentede bilag, herunder et opdateret organisationsdiagram, ikke udgjorde en ulovlig supplering, fordi oplysningerne ikke indgik i evalueringen, men alene tjente til at verificere oprindelige udsagn. Ordregivers fremgangsmåde var forenelig med forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 82, stk. 4.

Afgørelsen understreger, at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed respekteres, når ordregiver holder materialet uden for selve pointtildelingen og sikrer ensartet behandling ved sammenlignelige tvivlsspørgsmål. Klagenævnet anerkendte samtidig en betydelig skønsmargin ved vurderingen af dokumentationens rigtighed.

Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026

Læs mere her →

Praktiske implikationer for ordregivere og tilbudsgivere

Kendelsen giver operationelle pejlemærker for efterlevelse: Undersøgelser kan være vidtgående, men må ikke føre til reelle ændringer af tilbuddet. Al kontakt og al dokumentanvendelse bør journaliseres tydeligt for at synliggøre formålet som verifikation.

For at reducere procesrisiko anbefales en klar arbejdsdeling mellem verifikation og evaluering, og at tilsvarende tvivl afklares ensartet på tværs af tilbudsgivere. Følgende praksispunkter kan med fordel indarbejdes i udbudsstrategien:

  1. Fastlæg en skriftlig verifikationsprotokol, der adskiller kontrol fra evaluering.
  2. Indhent kun oplysninger, som kan be- eller afkræfte oprindelige udsagn.
  3. Udeluk brug af supplerende materiale ved pointgivning og pris-kvalitetsvurdering.
  4. Sørg for ensartet og dokumenteret behandling af alle tilbud ved lignende tvivl.
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.