Søgsmålsmulighed mod tvistnævn
Højesteret har slået fast, at en sag om ugyldighed kan anlægges mod vurderingsmændene efter mark- og vejfredsloven, når tvisten rejser principielle spørgsmål om nævnets kompetence. Sagen udsprang af en vurderingsforretning, hvor A blev pålagt at etablere en forbedret indhegning og betale omkostningerne. A anlagde sag mod “Hegnsynet ved X Kommune ved formand B” for at få kendelsen ophævet og omkostningerne tilbagebetalt. Byret og landsret afviste med henvisning til, at rette sagsøgte var naboen.
Højesteret fandt derimod, at sagen måtte anses anlagt mod det administrative nævn, Vurderingsmændene i X Kommune. Udgangspunktet er, at søgsmål rettes mod den private modpart, men dette kan fraviges, når der gøres gældende ugyldighed på grund af sagsbehandlingsfejl eller manglende hjemmel. Da sagen angik kompetence og beføjelser, var der ikke grundlag for afvisning.
Kompetence efter mark- og vejfredsloven
Højesteret fastslog, at mark- og vejfredsloven ikke bemyndiger vurderingsmænd til at pålægge en part at etablere indhegning. Kendelsen var derfor truffet uden hjemmel og blev ophævet som ugyldig. Vurderingsmændene blev pålagt at tilbagebetale omkostningerne ved vurderingsforretningen.
Dommen præciserer grænsen mellem privatretlige tvister behandlet af nævn og domstolenes prøvelse, herunder hvornår nævnet selv kan sagsøges. Læs Højesterets dom her: BS-40602/2022-HJR. Se også underinstansernes afgørelser i landsretten og byretten.
