Selskaber kan lovligt indføre generelle skadesløsholdelsesordninger, der friholder ledelsesmedlemmer for krav, de måtte pådrage sig i deres hverv. En vejledende udtalelse fra Erhvervsstyrelsen af 13. april 2023 bekræfter den hidtidige praksis, men skærper forventningerne til beslutningsgrundlaget og den konkrete afgrænsning.
Rammerne for skadesløsholdelse
Skadesløsholdelse er en aftale, hvor selskabet påtager sig at dække ledelsens ansvar inden for nærmere fastsatte grænser. Ordningen skal stå på egne ben og afstemmes i forhold til eventuel ledelsesansvarsforsikring, herunder om dækningen er subsidiær. En klar afgrænsning mindsker usikkerhed og konflikter med forsikringsvilkår.
Ordningen må ikke stride mod selskabets interesser eller give ledelsen en utilbørlig fordel. Generalklausulen i selskabsloven § 108 sætter en ydre ramme: Beslutningen skal være forretningsmæssigt begrundet og proportional i lyset af selskabets risikoprofil.
Kompetence og vedtagelse
Generalforsamlingen kan med simpel majoritet vedtage en generel skadesløsholdelse for bestyrelsen. For direktion og andre ledende medarbejdere ligger kompetencen hos bestyrelsen. Kompetencefordelingen bør afspejles i beslutningens form og dokumentationen.
Det anbefales at gennemgå eksisterende ordninger i lyset af Erhvervsstyrelsens udtalelse for at sikre opdaterede afgrænsninger og et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag før næste generalforsamling.
Oplysninger og afgrænsning
Inden vedtagelse skal ledelsen og kapitalejerne have et fyldestgørende beslutningsgrundlag. Beslutningen bør som minimum adressere følgende forhold:
- Forholdet til ledelsesansvarsforsikring og om dækningen er subsidiær.
- Tidsmæssig afgrænsning af ordningen.
- Hvilke funktioner og aktiviteter ordningen omfatter.
- Hvilken adfærd der er dækket og eventuelle undtagelser.
- Hvilke tabstyper og skadelidte der er omfattet.
Der bør endvidere foreligge en kort, skriftlig redegørelse for, hvorfor ordningen er i selskabets interesse og ikke giver en utilbørlig fordel. En sådan redegørelse understøtter overholdelse af § 108 og kan være afgørende ved efterfølgende kontrol eller tvist.
