Folketinget har vedtaget en lov, der implementerer EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i dansk ret. Loven udvider kravene til bæredygtighedsrapportering markant og forankrer dem i årsregnskabsloven, herunder en ny struktur i § 99 a for indholdet af rapporteringen og en revisionspligt med begrænset sikkerhed i § 135 c. Samtidig forhøjes størrelsesgrænserne for virksomhedsgrupper i årsregnskabsloven som følge af inflation, hvilket medfører, at færre virksomheder bliver omfattet af de mest omfattende krav.
Hvem bliver omfattet og hvornår
Kravene indfases trinvist, således at de følger den tidsplan, der er fastlagt på EU-niveau. Rapporteringen skal placeres som et særskilt afsnit i ledelsesberetningen og indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.
Den trinvise ikrafttræden er som følger:
- Store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte for regnskabsår, der starter i 2024 eller senere.
- Øvrige store virksomheder, der i to på hinanden følgende år overskrider mindst to af de fastsatte grænser for balancesum, nettoomsætning og antal ansatte, for regnskabsår fra 2025.
- Børsnoterede SMV (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) fra regnskabsår, der begynder i 2026, med mulighed for udsættelse til regnskabsår, der begynder i 2028.
Indhold, standarder og væsentlighed
Rapportering skal ske efter European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som er direkte gældende. Kravene dækker miljøforhold, sociale forhold og governance, herunder klimamål, ressourceanvendelse, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og ledelsesforhold. Loven præciserer dobbelt væsentlighed: virksomheder skal både vurdere deres indvirkning på bæredygtighedsforhold og den finansielle betydning af disse forhold for virksomheden. Resultatet styrer, hvilke ESRS-oplysninger der skal medtages.
Rapporteringen skal bl.a. beskrive forretningsmodel og strategi, tidsfæstede mål (herunder klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen og EU’s klimarammer), ledelsens rolle og kompetencer, politikker og eventuelle incitamentsordninger, samt due diligence-processer og håndtering af væsentlige negative indvirkninger i værdikæden. Kravene omfatter også risikostyring, indikatorer og relevante tidshorisonter.
Revision og indberetning
Bæredygtighedsoplysningerne skal forsynes med en revisorerklæring med begrænset sikkerhed afgivet af en godkendt revisor. Formålet er at øge troværdigheden og sammenligneligheden af data for investorer og andre brugere.
Oplysningerne skal tydeligt fremgå af et særskilt afsnit i ledelsesberetningen, jf. de EU-retlige bestemmelser om struktur og digital indberetning. Årsrapporten indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen efter de gældende regler, og bæredygtighedsrapporteringen indgår som integreret del heraf.
Virksomheder, der forventes omfattet, bør tidligt etablere governance, processer og interne kontroller for dataindsamling, gennemføre en robust dobbelt væsentlighedsvurdering, kortlægge værdikæden og sikre dialog med revisor om afgrænsning og dokumentation.
