Et lovforslag om ændring af erhvervsfondsloven er fremsat i Folketinget med fokus på forenkling, modernisering og øget gennemsigtighed. Forslaget samler fondsmyndigheden hos Erhvervsstyrelsen, giver bestyrelser større råderum ved uddelinger og lemper dokumentations- og rapporteringskrav. Samtidig udvides og præciseres oplysningspligten om interesseforbundne parter. Flere ændringer skubber ansvar tilbage til bestyrelsen, som dermed også bærer et skærpet erstatningsretligt ansvar ved fejl.
Ene fondsmyndighed og hurtigere tilladelser
Civilstyrelsen ophører som permutationsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. Fremover skal alene Erhvervsstyrelsen give tilladelse til formålsændringer, fusioner og opløsninger, hvilket forventes at reducere sagsbehandlingstid og sikre en mere ensartet praksis.
Centraliseringen tydeliggør også ansvarsplaceringen og kan lette planlægningen ved større strukturændringer i fonde. Det fremsatte lovforslag kan læses på Folketingets hjemmeside her: ft.dk.
Uddelinger og dokumentation med større bestyrelsesrum
Bestyrelsen kan på årsregnskabsmødet bemyndige et ledelsesmedlem eller et bestyrelsesmedlem til at beslutte uddelinger inden for et fastsat maksimum og klare vilkår. Den konkrete udmøntning kan overlades til komitéer, paneler eller sekretariatet efter retningslinjer, mens bestyrelsen fører tilsyn og bevarer ansvaret.
Kravet om mellembalance ved uddelinger mere end seks måneder efter balancedagen ophæves, så bestyrelsen selv vurderer kapitalberedskabet. Uddelinger kan foretages fra stiftelsesdagen. Kravet om vurderingsberetning ved ikke-kontante uddelinger og ved kapitalnedsættelser lempes, idet bestyrelsen kan fastsætte værdien; fejlvurderinger kan udløse erstatningsansvar. Ved fusioner kan bestyrelsen vælge, om der skal udarbejdes mellembalance, når underskrift ligger mere end seks måneder efter regnskabsårets udløb.
Regnskabskrav, kapitaltab og interesseforbundne parter
Kravene til årsrapporten forenkles, bl.a. ved at ophæve redegørelse for eventuel tilknytning til andre virksomheder eller fonde samt forbud mod tilgodehavender eller sikkerhedsstillelse over for dattervirksomheder. Reglerne om kapitaltab lempes ved at afskaffe den årlige indsendelse af reetableringsplan til fondsmyndigheden.
Transparensen om transaktioner med tilknyttede parter styrkes ved at erstatte betegnelsen nærtstående parter med interesseforbundne parter og indføre en udvidet, præciseret definition. Kredsen for pligtmæssig oplysning udvides tilsvarende.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Samspil med anbefalinger og kommende fondslov
Komitéen for god Fondsledelse forventer at ophæve anbefaling 2.2.3 om transaktioner med interesseforbundne virksomheder, hvis lovforslaget vedtages, med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere. Indtil vedtagelsen skal bestyrelser fortsat redegøre for alle anbefalinger for regnskabsåret 2025. Læs komitéens nyhed her: godfondsledelse.dk.
For ikke-erhvervsdrivende fonde foreligger Betænkning nr. 1586 som oplæg til en moderniseret fondslov, forventet fremsat i folketingsåret 2026-2027. Betænkningen kan læses her: justitsministeriet.dk.
