Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer CSRD i dansk ret

Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer CSRD i dansk ret

CSRD er nu gennemført i dansk ret. Omfattede virksomheder skal indsætte et særskilt afsnit om bæredygtighed i ledelsesberetningen, revideret med begrænset sikkerhed. Kravene bygger på ESRS og dobbelt væsentlighed, omfatter værdikæden og indfases fra 2024 til 2028.

Folketinget har vedtaget en lov, der implementerer CSRD i dansk ret via ændringer af blandt andet årsregnskabsloven, særligt § 99 a. Fremover skal omfattede virksomheder indsætte et selvstændigt afsnit om bæredygtighed i ledelsesberetningen, som erklæres med begrænset sikkerhed af en revisor, der har bestået en særlig eksamen. Koncerner kan aflægge konsolideret bæredygtighedsrapportering, som kan fritage datterselskaber fra selvstændig rapportering.

Anvendelsesområde og indfasning

Reglerne gælder for en bred kreds af virksomheder og indfases gradvist. Pligten omfatter bl.a. store børsnoterede og senere mellemstore virksomheder samt visse datterselskaber af ikke-EU-koncerner med betydelig EU-omsætning.

Koncerntilgangen betyder, at rapportering kan samles på moderselskabsniveau. For koncerner uden for EU udløses pligt for visse datterselskaber, når koncernens EU-omsætning overstiger tærsklerne.

Oversigten over indfasningen er:

  1. Regnskabsår fra 2024: store børsnoterede i klasse D og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte.
  2. Regnskabsår fra 2025: øvrige børsnoterede i klasse D (dog ikke børsnoterede SMV’er) samt store virksomheder i klasse C.
  3. Regnskabsår fra 2026: børsnoterede SMV’er med mulighed for udsættelse til regnskabsår fra 2028.
  4. Regnskabsår fra 2028: visse dattervirksomheder af ikke-EU moderselskaber med væsentlig EU-omsætning.

Indhold og standarder

Rapporteringen erstatter den hidtidige ikke-finansielle redegørelse og udvides markant. Den skal bl.a. dække forretningsmodel og strategi, modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrisici, tidsfastsatte mål og ledelsens rolle, samt relevante emner inden for miljø, sociale forhold og governance.

Væsentlighed bestemmes via dobbelt væsentlighed (finansiel og impact), og oplysninger skal også omfatte værdikæden. Kravene specificeres af ESRS, vedtaget ved delegeret forordning af EU-Kommissionen.

Størrelsesgrænser og ikrafttræden

Størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne hæves for mikro, klasse B og klasse C, hvilket betyder, at færre virksomheder omfattes af rapporteringspligten. Klassificeringen beror fortsat på balancesum, nettoomsætning og antal ansatte.

Loven træder i kraft 1. juni 2024 og får virkning for virksomheder, der skal rapportere for regnskabsår begyndt 1. januar 2024 eller senere. Den vedtagne lov kan læses på Folketingets hjemmeside her.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.