Lovprogrammet for 2026/27 på databeskyttelsesområdet samler væsentlige ændringer i krydsfeltet mellem AI, cybersikkerhed og elektronisk kommunikation. Kernen er et nationalt tilsynsregime for AI, en generel hjemmel til offentlig brug af AI ved persondatabehandling, supplerende regler til EU’s cyberrobusthedsforordning samt adgang for teleudbydere til at behandle kommunikationsoplysninger med henblik på at identificere og blokere digitalt bedrageri. Derudover styrkes tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste, og PNR-reglerne justeres i lyset af EU-Domstolens praksis.
AI-tilsyn og hjemmel for offentlige AI-systemer
Den genfremsatte AI-lov etablerer et nationalt tilsyn med forbudte AI-praksisser, skærpede gennemsigtighedsforpligtelser og krav til højrisiko-AI. Loven skal sikre håndhævelse og koordination i Danmark i samspil med EU-reguleringen af AI, herunder klare rammer for markedsovervågning og sanktionering ved overtrædelser.
AI hjemmelsloven indfører et generelt databeskyttelsesretligt grundlag for, at offentlige myndigheder kan udvikle og anvende AI ved behandling af personoplysninger for at løse lovbundne opgaver. Initiativet forventes at forudsætte tydelig rollefordeling mellem dataansvarlige og databehandlere, dokumentation og risikostyring (fx konsekvensanalyser) samt sikre, at nødvendighed og proportionalitet vurderes systematisk.
Cyberrobusthed og behandling af kommunikationsoplysninger
De supplerende danske bestemmelser til cyberrobusthedsforordningen fastlægger kompetente myndigheder, markedsovervågning og sanktionsrammer. Dermed skabes et håndhævelsesberedskab for krav til produkters og tjenesters IT-sikkerhed på tværs af leverandørkæden, i tråd med EU’s harmoniserede sikkerhedsstandarder.
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester vil give udbydere et klart retsgrundlag til at behandle trafik- og andre kommunikationsoplysninger for at identificere, forebygge og blokere digital svindel. Behandlingen skal ske inden for GDPR og ePrivacy-rammerne med fokus på nødvendighed, dataminimering, slettefrister, logning og effektivt tilsyn.
Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus
Læs mere her →FE-tilsyn, PNR-justeringer og øvrige følgeændringer
Forslaget om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste præciserer kontrollen med efterretningsaktiviteter og etablerer klare rammer for teleudbyderes bistand, herunder mulighed for påbud. Det rejser væsentlige spørgsmål om proportionalitet, retssikkerhed og belastningen af private aktører, som bør adresseres gennem klare processer og klageadgang.
PNR-loven justeres for at bringe indsamling, opbevaring og deling af passagerlisteoplysninger i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-Domstolens praksis om målretning, opbevaringsperioder og adgangskontrol. Tiltagene skal sikre både effektivitet i kriminalitetsbekæmpelse og et højt databeskyttelsesniveau.
Herudover lægges der op til ændringer på tværs af retsområder, som påvirker domstole, borgere og sektormyndigheder:
- Modernisering af retsplejen via mulighed for lydoptagelse og transskription.
- Styrket digital inklusion og præcisering af Digitaliseringsstyrelsens databehandlerrolle i Digital Post.
- National aldersgrænse for unges adgang til visse digitale tjenester i sammenhæng med Kids Act.
- Implementering af direktiv om platformsarbejde med fokus på arbejdsvilkår og databeskyttelse.
- Supplerende regler til SoHO-forordningen samt justeringer på luftfartsområdet, bl.a. om droneoperationer.
Samlet bør organisationer forberede governance-opdateringer, ajourføre fortegnelser og databehandleraftaler, styrke tekniske sikkerhedsforanstaltninger og planlægge efterlevelse af nye tilsyns- og dokumentationskrav.
