EU-Domstolens Ret har annulleret EU-Kommissionens afgørelse fra 2018, som konkluderede, at den danske trappemodel for spildevandstakster ikke indebar statsstøtte. Retten fandt både tvivl om upartiskheden i den administrative proces og fejl i anvendelsen af den markedsøkonomiske aktør-test. Kommissionen skal derfor genoptage vurderingen, hvilket skaber midlertidig retlig usikkerhed for takstmodeller med mængderabat.
Retlige konsekvenser for trappemodellen og takstfastsættelse
Trappemodellen differentierer kubikmetertaksten efter forbrug, så store forbrugere opnår lavere takster. Branchen Danske Slagtermestre indbragte ordningen som mulig konkurrencefordrejende støtte, idet volumenrabatten kunne favorisere større aktører.
Med annullationen er det uafklaret, om ordningen udgør statsstøtte, og – i givet fald – om den kan anses forenelig med det indre marked. Indtil Kommissionens fornyede afgørelse bør forsyninger og erhvervskunder være opmærksomme på potentielle risici ved differentierede takster, herunder mulige justeringer eller tilbagebetalingskrav ved ulovlig og uforenelig støtte.
Procesforløb og partsadgang i statsstøttesager
DSM fik medhold i, at foreningen var tilstrækkeligt berørt til at kunne få prøvet Kommissionens afgørelse, fordi afgørelsen kunne forværre deres konkurrencesituation. Den procesuelle afklaring styrker klageadgangen for konkurrenter, der kan dokumentere en konkret og ugunstig påvirkning.
Hjemvisningen indebærer, at Kommissionen skal gennemføre en ny, fuldt ud betryggende vurdering af ordningen. Det fremhæver betydningen af transparens, dokumentation og omhyggelige effektanalyser i sager om sektorregulering med betydning for konkurrenceforhold.
Upartiskhed og markedsøkonomisk aktør-test
Retten fandt, at Kommissionen ikke havde sikret tilstrækkelige garantier for objektiv uvildighed i sagsbehandlingen. Den mangel var i sig selv tilstrækkelig til at ophæve afgørelsen. Derudover havde Kommissionen ikke anvendt den markedsøkonomiske aktør-test korrekt, herunder ved ikke at vurdere om indtægtsgrundlaget muliggjorde en rimelig fortjenstmargen uden selektive fordele.
Ved fremtidige modeller må myndigheder dokumentere, at takster er omkostningsægte, ikke-selektive og svarer til, hvad en privat aktør med profitmotiv ville have valgt. Det kræver robuste cost-benefit-analyser, neutralitet på tværs af kundegrupper og klare, objektive kriterier.
Kriterier for EU-statsstøtte – praktisk tjekliste
For at vurdere om en ordning udgør EU-statsstøtte, kan følgende kumulative kriterier anvendes som udgangspunkt:
Opfyldes ikke alle kriterier, foreligger der ikke EU-statsstøtte; mangler alene samhandelskriteriet, kan national støtte efter konkurrenceloven dog være relevant.
- Overførsel af statsmidler, der kan tilregnes offentlige myndigheder.
- Fordel til en økonomisk enhed, der udøver virksomhed.
- Tilstedeværelse af en økonomisk fordel i forhold til normalmarkedet.
- Selektivitet – visse virksomheder eller sektorer begunstiges.
- Fordrejning eller risiko for fordrejning af konkurrencen.
- Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater.
