Undtagelse fra fuld miljøkonsekvensvurdering og faste 12/6-måneders frister ændrer fundamentalt tempoet for landbaserede vind- og solprojekter. Med bekendtgørelse nr. 487 om VE-tilladelsesprocessen, trådt i kraft 21. maj 2025, bliver fremskyndelsesområder nøglen: projekter skal kun igennem en screeningsproces, der kan munde ud i en screeningsgodkendelse. Kommuner og udviklere får dermed et nyt, mere forudsigeligt procesdesign – men kun hvis området er rigtigt udpeget.
Hvad betyder dette i praksis?
Den samlede sagsbehandlingstidsramme for solcelleanlæg og landvind i fremskyndelsesområder er nu 12 måneder; repowering kan afklares på 6 måneder. Bekendtgørelsen indfører også delfrister i selve screeningen, så myndighedernes proces ikke trækker ud. Virksomheder skal nu overvege projektmodning, dokumentationspakker og interne governance-flows, der matcher de korte forvaltningsfrister.
Udpegningen af fremskyndelsesområder kan ske både kommunalt og af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Kommunerne skal behandle en anmodning fra en opstiller som et muligt fremskyndelsesområde, hvis kriterierne er opfyldt. Kernen er egnethed: et homogent område, hvor udbredelsen af VE ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt; Natura 2000-områder udelukkes, mens fx transportinfrastruktur, parkeringsarealer og kunstige indre vandområder prioriteres.
Udpegning og miljøvurdering – tre trin
Forud for udpegningen skal planen gennemgå en strategisk miljøvurdering (SMV), og udpegningsplanen skal fastsætte afbødende foranstaltninger, som konkrete projekter efterlever. Den nye praksis betyder, at projektet efter udpegningen ikke miljøvurderes efter miljøvurderingsloven § 15, men screenes målrettet for overholdelse af planens krav og for uforudsete virkninger, før der meddeles screeningsgodkendelse.
Projekter i fremskyndelsesområder er desuden undtaget væsentligheds- og konsekvensvurderinger efter bl.a. habitatbekendtgørelsens § 6. Det lyder nemt – men dokumentationskravet skærpes: kan der påvises stor sandsynlighed for væsentlige uforudsete skader, skal myndigheden fastsætte yderligere afbødende vilkår, alternativt kompensationsforanstaltninger. Hvis det ikke er muligt, må projektejer i sidste række betale gebyr til erstatningsnatur.
Gebyret hviler på bekendtgørelse nr. 500 af 20. maj 2025 om gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder, der også trådte i kraft 21. maj. Ordningen sikrer finansiering af etablering og vedligeholdelse af naturområder, som kan beskytte berørte arter, når afbødning og kompensation ikke kan dække effekterne.
Repowering får særligt lempelige vilkår. Et solcelleanlæg, der udskiftes uden ekstra arealbehov og fortsat følger de afbødende foranstaltninger fastsat for det oprindelige anlæg, kan helt fritages for screening. Det reducerer transaktionsomkostninger og gør det mere attraktivt at modernisere eksisterende parker hurtigt.
Hvad skal du være opmærksom på? Kortlæg tidligt, om dit projekt kan rummes inden for en udpegningsplans afbødende foranstaltninger. Tilpas design, layout og byggepladslogistik for at undgå uforudsete påvirkninger. Etabler en tidslinje for delfrister og ansvar. Og forankr dokumentation, der kan bære en hurtig screeningsgodkendelse.
Bekendtgørelsen implementerer VEIII-direktivet og føjer sig til en bredere reformpakke på VE-området. Se selve regelgrundlaget her: Læs bekendtgørelsen. For overblik over nyere ændringer på området kan du læse: Nye lovændringer og bekendtgørelser skal understøtte udbygningen af vedvarende energi.
