Digitale brugerflader, animationer og logoer kan nu opnå designbeskyttelse i hele EU – og et nyt Ⓓ-symbol signalerer offentligheden, at rettigheden gælder. Dette ændrer fundamentalt, hvordan virksomheder designer, mærker og håndhæver visuelle udtryk på tværs af fysiske og digitale platforme. Samtidig bliver ansøgningsprocessen enklere og billigere, bl.a. ved mulighed for at indlevere mange designs i én ansøgning. Resultatet er en mere forudsigelig og harmoniseret beskyttelse – men også nye strategiske valg, som in-house og eksterne rådgivere må træffe hurtigt.
Hvad er ændret – og hvornår?
EU har vedtaget to instrumenter: forordning (EU) 2024/2822, der ændrer EF-designforordningen 6/2002, og direktiv (EU) 2024/2823 om retlig beskyttelse af design. Forordningen gælder fra 1. maj 2025, mens enkelte bestemmelser – bl.a. om nye designkategorier og digitale design – først får virkning 1. juli 2026. Direktivet trådte i kraft 8. december 2024, og medlemsstaterne har frist til 9. december 2027 for at indarbejde reglerne nationalt. Tidsplanen kalder på tidlig forberedelse.
Definitionerne er moderniseret. “Design” dækker nu ikke kun udseende, men også bevægelse, overgang og animation. “Produkt” omfatter både fysiske og ikke‑fysiske genstande, herunder digitale kreationer, symboler, logoer, overflademønstre og brugergrænseflader. Konsekvensen? Virksomheder kan beskytte UI-animationssekvenser, dynamiske logoer og andre visuelle effekter, som tidligere lå i en gråzone. Overvej allerede ved idéfasen, hvilke elementer der bør indgå i en samlet, faseopdelt registreringsstrategi.
Den nye praksis betyder også skærpet værn mod digital kopiering – herunder brug af 3D‑print og kunstig intelligens til at reproducere designs. Designere får styrkede muligheder for at håndhæve ved krænkelse af deres værker online. Virksomheder skal nu overveje, hvordan de dokumenterer originalitet og brugsdatoer, samt hvordan de overvåger platforme for hurtig reaktion, hvis kopier cirkulerer digitalt.
Ansøgning, gebyrer og strategi
Ansøgningsprocessen forenkles markant. Du kan samle op til 50 designs i én ansøgning, også på tværs af flere Locarno‑klasser. Det reducerer administration og tid. Gebyrstrukturen er samtidig justeret: ét samlet gebyr på 350 EUR for første design og 125 EUR for hvert yderligere design. Ændringerne har virkning fra 1. maj 2025. Den nye model belønner porteføljetænkning og batch‑indlevering.
Et nyt symbolsprog understøtter håndhævelsen: Ⓓ kan bruges for registrerede EU‑designs på samme måde som ® for varemærker og © for ophavsret. Brug af markeringen øger gennemsigtighed og har en præventiv effekt. Husk, at symbolet kun må anvendes for registrerede designs – forkert brug kan underminere troværdigheden og skabe usikkerhed.
Reparationsklausulen strammer adgangen til at beskytte reservedele, der bruges til at genskabe et sammensat produkts oprindelige udseende. Det betyder, at visse dele ikke kan opnå designbeskyttelse med det formål at monopolisere eftermarkedet. Planlæg derfor sondringen mellem dekorative elementer og dele, der udelukkende tjener reparation, når du kortlægger, hvad der skal registreres.
Hvad skal du være opmærksom på nu? Revider eksisterende registreringer og ansøgningsudkast i lyset af de udvidede definitioner. Vurdér om flerdesignsansøgninger kan reducere omkostninger. Opdatér interne processer for at undgå offentliggørelse før indlevering, så nyhedskravet ikke kompromitteres. Kortlæg risiko ved 3D‑print og digital distribution, og planlæg hurtige reaktionsspor ved krænkelse.
Grundkravene består: designet skal være nyt og have individuel karakter. Husk den 12 måneders egen‑disclosure frist, hvis offentliggørelse er sket før ansøgning. En EU‑registrering giver dækning i alle 27 medlemsstater, hvilket ofte er mere effektivt end nationale spor. Brug denne harmonisering til at bygge en sammenhængende IP‑portefølje.