Retshjælp og adgang til domstolene: systemiske mangler
En ny retshjælpsalliance bestående af civilsamfundsaktører og advokatstanden peger på, at retshjælpssystemet er fragmenteret, underfinansieret og uigennemskueligt. Konsekvensen er, at adgangen til kvalificeret, uafhængig rådgivning og domstolsprøvelse i praksis bliver skæv, særligt for økonomisk udsatte borgere.
Efterspørgslen efter retshjælp stiger, men kapaciteten halter. Når borgere må opgive krav eller føre sager uden bistand, undergraves lighed for loven og retsstatens grundprincip om reel adgang til retfærdighed.
Reformspor: sammenhæng, gennemsigtighed og bæredygtig finansiering
Alliancen opfordrer en kommende regering til at prioritere en samlet reform, der skaber en sammenhængende arkitektur fra opsøgende retshjælp på gadeplan til rammerne for fri proces ved domstolene. Kernen er tydelige adgangskriterier, enklere regler og færre bureaukratiske barrierer.
Finansieringen bør være bæredygtig og forudsigelig, så rådgivningen kan leveres uafhængigt og med høj faglig kvalitet. Samspillet mellem retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring skal afklares, så borgerne let kan gennemskue dækning, egenbetaling og procesrisiko.
Retlige rammer og europæiske standarder for retshjælp
Reglerne om retshjælp og fri proces findes i retsplejeloven, som siden 2007 er blevet justeret ad flere omgange uden en strukturel omlægning. Ifølge alliancen er tiden inde til en helhedsreform, der styrker både tilgængelighed og kvalitet.
EU-dimensionen skærper behovet: EU-Kommissionen har gentagne gange opfordret Danmark til at styrke retshjælp i overensstemmelse med europæiske standarder. EMRK art. 6 og EU-chartrets art. 47 forpligter til effektiv adgang til domstole og retfærdig proces, hvilket forudsætter praktisk og økonomisk muliggørelse af juridisk bistand.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Konsekvenser for praktikere og borgere
Praktiserende jurister kan forvente ændringer i adgangsbetingelser, finansieringsstrømme og sagsstyring på tværs af retshjælpsordninger, fri proces og forsikring. En reform kan samtidig skabe klarere henvisningsveje mellem lokale retshjælpskontorer og domstolene.
For borgerne vil målet være mere overskuelige regler, tidligere konfliktløsning og færre økonomiske barrierer. Indtil en politisk aftale foreligger, bør rådgivere systematisk kortlægge relevante ordninger, så borgere ikke falder mellem parallelle systemer.
