Nye retningslinjer for dna-beviset
Retsgenetisk Afdeling skifter pr. 1. marts 2023 til analyser af 23 dna-systemer i alle spor- og referenceprøver. Skiftet øger den statistiske bevisvægt, men rejser også praktiske spørgsmål, når ældre profiler med 10 eller 16 systemer skal sammenlignes med nye spor på 23 systemer.
Rigsadvokaten har derfor, i samarbejde med Rigspolitiet og Retsgenetisk Afdeling, opdateret retningslinjerne for behandling af dna-beviset i straffesager. Personprofiler på 10 eller 16 systemer skal som udgangspunkt opgraderes til 23 systemer, når de skal sammenlignes med et spor på 23 systemer. Opgraderingen sker typisk ved ny analyse af en arkiveret referenceprøve, og foretages som udgangspunkt af Retsgenetisk Afdeling af egen drift.
Opgradering af sporprofiler
Opgradering af sporprofiler sker ikke automatisk, fordi en ny analyse ofte vil forbruge hele den begrænsede mængde dna-materiale. Det kan hindre senere undersøgelser. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af relevans og mulighed i den enkelte sag.
I sager, hvor en mulig mistænkt er identificeret ved søgning i dna-profilregisteret (cold hit), fremhæves følgende situationer som udgangspunkt for opgradering, hvis materialet rækker:
- blandingsprofil med dna fra flere personer
- sammenligning på tværs af nære familierelationer
- likelihood-kvotient under 1.000.000
I praksis vil spor ofte ikke kunne opgraderes, fordi materialet allerede er opbrugt ved første analyse. Er opgradering ikke mulig, kan sammenligning stadig gennemføres, men kun på de 10 eller 16 fælles systemer. Opgradering af sporprofiler sker kun efter konkret anmodning fra politikredsen.
De opdaterede retningslinjer indarbejdes i Rigsadvokatmeddelelsen om dna-beviset og offentliggøres i Anklagemyndighedens vidensbase. Ændringerne understreger behovet for tydelig dokumentation, forsvarlig prioritering af spormateriale og en stringent bevisvurdering i straffesager.
