Danmark kan blive først i EU til at forbyde deepfakes via ophavsretsloven. Et lovforslag sendt i høring 7. juli 2025 indfører to nye bestemmelser: § 65 a beskytter udøvende kunstnere og artisters præstationer, og § 73 a beskytter alle fysiske personers personlige kendetegn. Forbuddet retter sig mod tilgængeliggørelse for almenheden uden samtykke og ledsages af krav om erstatning og godtgørelse ved krænkelse. Som beskrevet i vores tidligere nyhed har kulturministeren allerede signaleret det politiske momentum.
Hvad betyder dette i praksis?
Virksomheder skal nu overveje samtykkeprocesser, rettighedsklarering og labeling før brug af AI genererede efterligninger. Produktion af en deepfake er ikke i sig selv forbudt, men offentliggørelse uden samtykke kan udløse ansvar. Indhold, der tydeligt fremstår som kunstigt, mindsker forvekslingsrisikoen; det kan være afgørende for vurderingen efter § 65 a. Til gengæld kræver § 73 a individuelt samtykke fra hver berørt person, og aftalelicens kan ikke dække området.
Afgrænsninger og undtagelser
Dette ændrer fundamentalt grænsen mellem kreativ brug og krænkelse. Private visninger er fortsat tilladt. Parodi, satire, karikatur og pastiche er som udgangspunkt undtaget via § 24 b, men undtagelsen falder bort, hvis efterligningen udgør misinformation, der konkret kan skabe alvorlig fare for andres rettigheder eller væsentlige interesser som liv, helbred, privatliv, renommé eller ejendom. Virksomheder bør derfor dokumentere kontekst, formål og tydeliggørelse for at minimere forveksling.
Artister får en styrket stilling: § 65 a sidestiller deepfake efterligninger af en kunstners stemme eller udseende med kopier af værker. Kun realistiske efterligninger, der kan forveksles med den rigtige præstation, rammes; look alike bands eller optrædener, der klart fremstår som imitation, er normalt uden for forbuddet. Beskyttelsen løber 50 år efter den efterlignede persons dødsår, hvilket afspejler indgrebets intensitet og forenkler tidsberegningen.
Nugældende ret og samspil
Den nye praksis betyder, at ophavsretten bruges som primært værn mod deepfakes, suppleret af eksisterende regler. Straffeloven rammer bl.a. deling af private forhold, ærekrænkelser og identitetsmisbrug. Markedsføringsloven, databeskyttelsesloven og reklamebekendtgørelsen begrænser kommerciel brug af personer og oplysninger. AI forordningen 2024 1689 kræver oplysning om manipuleret indhold. Hertil kommer uskrevne grundsætninger om samtykke ved kommerciel udnyttelse og mulighed for godtgørelse til offentligt kendte personer.
I grænsetilfælde vil kvalifikation af kunstneriske præstationer være central. Ministeriet peger på kriterier som æstetisk præg. Sportspræstationer falder udenfor. Praktisk bør jurister indføre due diligence for rettigheder, udarbejde samtykkeskabeloner, fastlægge mærkning af AI indhold og sikre bevis for vurderinger af forvekslingsrisiko. Spørgsmålet er derfor ikke om, men hvordan din organisation kan dokumentere lovlig brug.
