Højesteret har fastslået, at en sparekasses ekstraordinære erhvervelse af aktier i et realkreditinstitut skulle behandles som næringsaktier, og at årlige optionspræmier for ikke-udnyttede call-optioner beskattes som indkomst efter statsskatteloven § 4. Landsrettens resultat blev stadfæstet.
Næringsformodning for pengeinstitutters aktiehandel
Retten præciserer, at pengeinstitutter anses for at drive handelsnæring med aktier uanset omfang og gennemførelsesmåde. Alle erhvervede aktier er derfor som udgangspunkt næringsaktier, hvilket udløser en skærpet bevisbyrde hos instituttet, hvis det vil klassificere aktierne anderledes.
For at afkræfte næringsformodningen kræves et meget sikkert bevis for, at købet udelukkende havde anlægsformål og ikke også var motiveret af videresalg med gevinst for øje. Almindelige strategiske eller forretningsmæssige begrundelser er ikke tilstrækkelige.
Kvalifikation som anlægsaktier og opgivelse af videresalgshensigt
Retten fastslår endvidere, at hvis der oprindeligt forelå videresalgshensigt, skal instituttet føre et meget sikkert bevis for, at denne hensigt efterfølgende er opgivet, før aktier kan anses for overgået til anlægsformuen.
Langvarig besiddelse i sig selv dokumenterer ikke opgivelse af videresalgshensigt. I den konkrete sag havde sparekassen ikke ført det fornødne sikre bevis, hvorfor aktierne skattemæssigt skulle behandles som næringsaktier.
Beskatning af optionspræmier efter statsskatteloven § 4
Optionsstrukturen gav sælgerne en call-option mod årlige præmier. For optioner, der ikke blev udnyttet, og hvor intet underliggende aktiv blev afstået samtidig, skulle de modtagne præmier beskattes som løbende indkomst efter statsskatteloven § 4.
Afgørelsen understreger behovet for tidlig og solid dokumentation af anlægshensigt samt klar håndtering af optionsaftaler i skatteopgørelsen. Læs Højesterets dom her: 36904-2025.pdf. Læs landsrettens dom her: Domsdatabasen.
