Godtgørelse ved ulovlig tvangstilbageholdelse i psykiatrien
Højesteret fastslog, at en kortvarig og processuelt ulovlig tvangstilbageholdelse i psykiatrien udgjorde en krænkelse af EMRK art. 5, stk. 1, litra e, men at godtgørelse ikke skulle tilkendes. A var uberettiget frihedsberøvet i ca. 3,5 time, da overlægens kompetence ikke var iagttaget, men regionens anerkendelse af krænkelsen blev anset som tilstrækkelig oprejsning.
Retten lagde vægt på Menneskerettighedsdomstolens praksis og foretog en samlet vurdering. Særligt blev lagt vægt på formålet med den tilsidesatte regel, frihedsberøvelsens varighed og intensitet samt at de materielle betingelser for tilbageholdelse var opfyldt og uden fysisk magtanvendelse.
Formelle kompetenceregler og EMRK art. 5, stk. 1, litra e
Beslutningen om tilbageholdelse blev indledningsvis truffet uden overlægens medvirken, hvilket stred mod psykiatrilovens kompetenceregler. Kort efter godkendte overlægen tilbageholdelsen, og parterne var enige om, at betingelserne for tvang ellers var opfyldt.
Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at den processuelle fejl ikke i sig selv udløste økonomisk kompensation. Den begrænsede varighed, fravær af magtanvendelse og den efterfølgende korrekthed i beslutningsprocessen talte imod godtgørelse.
Dyk ned i de komplekse regler for almene boliger på 2-dages kursus
Læs mere her →Konsekvenser for myndigheder og praksis
Dommen tydeliggør, at brud på kompetenceregler kan udgøre en konventionskrænkelse, men at godtgørelse beror på en konkret proportionalitetsvurdering. Myndigheder kan ikke forlade sig på en generel ret til erstatning ved enhver formel fejl.
Regioner og psykiatriske afdelinger bør sikre rettidig involvering af overlægen og grundig dokumentation. Hurtig udbedring og udtrykkelig anerkendelse af fejl kan få betydning for oprejsningsspørgsmålet. Dommen kan læses her: Højesterets dom i BS-59343/2025-HJR.
