Opdatering på EU-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist

Opdatering på EU-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist

EU strammer kampen mod forsinkede betalinger: 30 dage som udgangspunkt, mulighed for 60 dage ved udtrykkelig aftale og op til 120 dage for langsomt omsættelige varer og sæsonvarer. Automatisk morarente og nationale bøder venter, og reglerne rammer også igangværende kontrakter.

Nye betalingsfrister

EU-Parlamentet har godkendt en revideret version af Kommissionens forslag til forordning om bekæmpelse af forsinket betaling. Udgangspunktet er en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage fra modtagelse af faktura, forudsat at ydelsen er leveret. Reglerne omfatter både B2B og G2B, mens forbrugeraftaler falder udenfor.

Parlamentets ændringer åbner for to væsentlige undtagelser: Parter kan generelt aftale op til 60 kalenderdage, hvis det fremgår udtrykkeligt af kontrakten. Derudover kan fakturaudstederen fastsætte op til 120 kalenderdage for langsomt omsættelige varer og sæsonvarer. Kommissionen udsteder før anvendelsen vejledning om disse definitioner. Trods lempelserne er der fortsat tale om et betydeligt indgreb i aftalefriheden, som også finder anvendelse på eksisterende kontrakter for ydelser leveret efter ikrafttrædelsen.

Håndhævelse og ikrafttræden

Ved forsinket betaling påløber automatisk morarente svarende til referencesatsen tillagt 8 procentpoint p.a., medmindre debitor ikke er ansvarlig for forsinkelsen. Medlemsstaterne skal sikre effektiv håndhævelse, herunder indføre bøder for overtrædelser, og nationale myndigheder får tilsynsopgaver.

Forordningen får direkte virkning i Danmark uden national implementering og forventes at finde anvendelse 18 måneder efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Den tidsmæssige anvendelse indebærer, at længerevarende kontrakter bør vurderes i god tid.

Praktiske konsekvenser

Reglerne kan påvirke forretningsmodeller, der bygger på lang kredittid eller fordringsbaseret finansiering, herunder fakturabelåning og leverandørkædefinansiering. Virksomheder bør afklare, om prisstrukturer, rabatter og betalingsbetingelser skal justeres, og om kontrakter bør genforhandles for at udnytte de nye fristmuligheder på 60 og 120 dage.

Der opstår også grænsesnitsproblemer i internationale relationer, bl.a. ved valg af tredjelands lov eller parter uden for EU. Selv med lovvalg uden for EU kan reglerne få betydning, hvis kontrakten involverer selskaber i EU. Gennemgå derfor lovvalg, jurisdiktion og håndhævelsesrisici.

Virksomheder bør allerede nu overveje følgende prioriterede tiltag:

  • Kontraktscreening af løbende aftaler for kredittider, leveringsklausuler og dokumentation for fakturamodtagelse.
  • Tilpasning af finansieringsstrukturer, herunder alternativer til fordringskøb og refinansiering af arbejdskapital.
  • Etablering af compliance- og faktureringsprocesser til automatisk renteberegning og rapportering til tilsynsmyndigheder.
  • Opdatering af generelle forretningsbetingelser for at sikre eksplicit aftale om 60 dage og brug af 120 dage, hvor relevant.

Det reviderede forslag kan læses hos EU-Parlamentet: Læs det reviderede forslag til forordning.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.