Østre Landsret har stadfæstet, at en ordregiver lovligt kan indhente og anvende supplerende referencer efter udbudslovens § 159, stk. 5, når udbudsbetingelserne ikke udtrykkeligt angiver, at manglende opfyldelse af mindstekrav medfører afvisning. Landsretten lagde vægt på, at de supplerende referencer vedrørte opgaver før tilbudsfristens udløb, og at tilbudsgiveren derfor ikke opnåede en konkurrencemæssig fordel. Afgørelsen er i tråd med byrettens resultat og i modstrid med Klagenævnet for Udbuds hidtidige praksis.
Sagen udsprang af, at en tilbudsgivers oprindelige referencer ikke opfyldte kommunens mindstekrav. Kommunen opfordrede efterfølgende til at indsende yderligere referencer, som opfyldte kravene. Landsretten fandt, at kommunen hverken efter udbudsmaterialet eller udbudslovens § 159, stk. 6, var afskåret fra at anvende disse oplysninger. Dommen udvider dermed adgangen til “reparation” inden for rammerne af § 159, stk. 5.
Konsekvenser for ordregivere
Dommen giver et større, men afgrænset, manøvrerum for at afklare og supplere dokumentation uden at tilsidesætte ligebehandling eller skabe konkurrencemæssige fordele.
For at anvende § 159, stk. 5 korrekt kan følgende tiltag være relevante:
- Angiv klart i udbudsbetingelserne, om manglende mindstekrav medfører afvisning.
- Begræns supplerende referencer til forhold, der eksisterede før tilbudsfristen.
- Dokumentér, at oplysningerne var kendte for ordregiver og ikke giver en konkurrencemæssig fordel.
- Sikr ensartet behandling af alle tilbudsgivere og gennemsigtighed i processen.
