Østre Landsret udvider perioden for ulovlig rabatkoordinering
Østre Landsret har fastslået, at to udbydere af outdoor-reklame i strid med konkurrencereglerne koordinerede rabatter både i en aftalt periode og ved efterfølgende parallel adfærd. Landsretten lægger vægt på, at parterne efter udløbet af de skriftlige aftaler lod centrale vilkår forblive på det fælles niveau, hvilket blev anset som en fortsættelse af den tidligere koordination.
Dermed blev Sø og Handelsrettens frifindelse for den senere periode ændret, mens konklusionerne om den oprindelige, skriftlige koordinering blev stadfæstet. Dommen bekræfter, at samordnet praksis kan konstateres uden direkte kontakt eller ny aftale, når markedstilpasningen i realiteten viderefører det forudgående samarbejde.
To perioder og bevisvurdering
Første periode omfattede eksplicitte, skriftlige aftaler om rabatsatser, herunder medieprovision, informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse. Disse aftaler blev anset for klart konkurrenceretligt ulovlige som horisontale aftaler med formål at begrænse konkurrencen.
Anden periode angik tiden efter aftalernes udløb. Her fandt Østre Landsret, at parternes parallelle adfærd – fastholdelse af satser på niveauet fra de tidligere aftaler – udgjorde samordnet praksis. At kontantrabatten blev opgivet, ændrede ikke vurderingen, fordi den afgørende struktur i vilkårene blev videreført. Bevisbedømmelsen hvilede på helhedsindtryk af adfærden sammenholdt med forklaringer.
Praktiske konsekvenser
Dommen illustrerer det brede aftalebegreb i konkurrenceretten: Koordination kan foreligge uden dokumenterede kontakter, hvis markedstilpasningen er forudsigelig, gensidigt kendt og objektivt set fremstår som et resultat af fælles forståelse. Det skærper kravene til intern compliance og dokumentation for uafhængig beslutningstagning.
Endvidere fremhæves kravet om aktiv afstandtagen: For at afbryde en ulovlig praksis må virksomheder kunne dokumentere tydelig dissociation og ændret kommerciel adfærd. Følgende tiltag er relevante i praksis:
- Klare interne retningslinjer og træning om kontakt til konkurrenter og informationsdeling.
- Skrevne beslutningsgrundlag for pris- og rabatændringer baseret på egne data.
- Eksplicit, skriftlig dissociation ved branchefora, hvor uforenelig adfærd drøftes.
- Løbende monitorering og audit af rabatstrukturer og forhandlingspraksis.
Sagen understreger, at delvis ophør af enkelte elementer ikke nødvendigvis bryder en ulovlig praksis, hvis de bærende vilkår reelt videreføres.
