Sophus Carl Moseholm
Østre Landsret har afvist to sager anlagt mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet om danske eksporttilladelser til F‑35‑komponenter. Retten fandt, at hverken en palæstinensisk borger med familietilknytning til Gaza eller fire humanitære organisationer havde den fornødne retlige interesse til at få prøvet tilladelsernes lovlighed. Begge sager er anket til Højesteret.
Landsrettens afgørelse
Landsretten lagde vægt på, at sagsøgerne ikke var berørt på en måde, der adskilte sig fra befolkningen og organisationer i Gaza generelt. Den indirekte kæde fra danske komponenter via USA til Israels anvendelse af F‑35 i Gaza gav ikke i sig selv en særlig og individuel tilknytning til de danske tilladelser. Retten fremhævede, at tilladelserne bygger på samlede risikoafvejninger, herunder vurderinger af andre staters evne og vilje til at overholde folkeretten samt betydningen af Danmarks sikkerheds- og industripolitiske samarbejder.
Organisationerne fik ikke anerkendt en selvstændig søgsmålskompetence. Retten bemærkede, at FN’s våbenhandelstraktat ikke – i modsætning til Århus‑konventionen på miljøområdet – indeholder regler om offentlig deltagelse eller adgang til domstolsprøvelse for foreninger. Da sagerne blev afvist, tog landsretten ikke stilling til anmodningerne om opsættende virkning.
Retligt grundlag
Sagsøgerne gjorde gældende, at eksporttilladelserne stred mod våbenlovens § 6, stk. 1, fortolket i lyset af FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og udstyr. Efter disse regler skal tilladelse nægtes, hvis der foreligger klar eller overvejende risiko for alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.
Landsretten fandt imidlertid, at disse internationale rammer ikke i sig selv skaber søgsmålsret for de pågældende foreninger, og at sagsøgernes generelle henvisning til situationen i Gaza ikke opfyldte kravet om en særlig, konkret interesse i netop de danske afgørelser.
Praksis og perspektiv
Afgørelserne ligger på linje med praksis om retlig interesse for foreninger, jf. bl.a. Patientdataforeningen‑sagen (UfR 2019.437 H), mens en udvidet søgsmålskompetence er anerkendt på miljøområdet, fx Greenpeace‑kendelsen (UfR 1994.780/2 Ø). Landsrettens præmisser knytter også an til Irak‑sagen (UfR 2010.1547 H), hvor beslutninger på det udenrigspolitiske område blev tillagt begrænset domstolsprøvelse.
Sagerne understreger, at retlig interesse er en skarp procesforudsætning ved prøvelse af eksportkontrol og andre forvaltningsafgørelser med udenrigs- og sikkerhedspolitisk tilknytning.
