Skærpede CO2e-krav og anvendelsesområde
Fra 1. juli 2025 gælder væsentlige ændringer til BR18, ofte omtalt som BR25, med markant skærpede CO2e-grænser og differentiering på tværs af bygningstyper. Ændringerne udspringer af en politisk tillægsaftale og skal reducere klimaaftrykket i byggeriet. Kravene udvider anvendelsesområdet til også at omfatte mindre byggerier og såkaldt kolde bygninger fra 50 m2, såsom parkeringshuse og lagerbygninger. Visse samfundskritiske bygninger, herunder supersygehuse og svømmehaller, er undtaget, og krav ved omdannelse af eksisterende bygninger lempes.
De nye regler gælder alene for byggeansøgninger indsendt fra og med 1. juli 2025; tidligere indsendte sager behandles efter de hidtidige, mere lempelige krav. LCA-beregning forbliver grundlaget for dokumentation og skal fortsat ske efter DS EN 15978 med en 50-årig betragtningsperiode. Se de tekniske bestemmelser i kapitel 11 i BR18 og selve bekendtgørelsen på Retsinformation. BR18. Bekendtgørelse om ændring af BR18.
Dokumentation, byggefase og ansvar i kontrakter
Nyheden er også, at selve byggefasen har fået en selvstændig CO2e-grænse på 1,5. Det kræver systematisk dokumentation af brændstof- og energiforbrug, transport til og fra pladsen, energiforbrug på byggepladsen samt affaldshåndtering og bortskaffelse. Datagrundlag, sporbarhed og verificerbarhed bør tænkes ind fra projekteringen og frem til aflevering.
Ansvar og pligter bør forankres klart i rådgiver- og entreprisekontrakter: hvem udfører LCA, hvem leverer EPD’er og materialedata, og hvem bærer risikoen for opfyldelse. Overvej milepæle, dokumentationsleverancer, ret til audit samt sanktionsmekanismer som dagbod frem til opfyldelse og erstatning ved overskridelser. Hvis der aftales erstatning, bør parterne præcisere, at relevante tab ikke anses som indirekte tab efter AB-systemets standardafgrænsninger. En afbalanceret risikofordeling modvirker unødigt høje risikomarginer i tilbud.
Myndighedsproces og praktiske konsekvenser
Selvom bekendtgørelsen ikke indfører specifikke bøder, kan den praktiske sanktionsrisiko være betydelig: forsinket eller nægtet ibrugtagningstilladelse. Myndigheder kan endvidere kræve fysisk lovliggørelse, fx etablering af alternative energikilder eller andre tiltag, der nedbringer det samlede klimaaftryk og kan fordyre projektet. Sådanne forhold kan udløse misligholdelseskrav i aftaler med købere eller lejere.
Bygherrer og projektorganisationer bør derfor tidligt indarbejde CO2e-krav i udbudsmateriale, projekteringsforløb og leverandørkæde. Et særskilt fokus er materialevalg, da materialers klimaaftryk nu er direkte styrende for myndighedskravene. Tidlig planlægning, klare processer for kontrol og dokumentation samt kontraktuel forankring på tværs af kæden er afgørende for at minimere risikoen for forsinkelse, meromkostninger og efterfølgende tvister.
