En klageinstans satte 12. maj 2025 Skattestyrelsens privatforbrugs-skøn til side: Skatteyderens indkomst for 2020 og 2021 nedsættes samlet ca. 450.000 kr., og momstilsvaret reduceres med omtrent 35.000 kr. (sagsnr. 24-0057654 og 24-0058385).

Hvad betyder dette i praksis?

Dette ændrer fundamentalt tilgangen i sager, hvor myndigheden bygger en forhøjelse på gennemsnit fra Danmarks Statistik. Virksomheder skal nu overveje, om deres konkrete forhold kan sandsynliggøre et lavere privatforbrug end gennemsnittet. Lykkes det, bortfalder grundlaget for skønnet.

Den nye praksis betyder, at bevisførelsen bliver afgørende: dokumenter faktiske udgifter og livsmønstre, forklar afvigelser og fasthold, at skønnet skal hvile på et sikkert grundlag – ikke på rene statistikker.

Sagens kerne

Skattestyrelsen sammenholdt husstandens privatforbrug med gennemsnitstal og antog udeholdt omsætning. Omsætningen blev derefter løftet med differencen mellem faktisk forbrug og gennemsnittet.

Under klagen til Skatteankestyrelsen blev der fremlagt forhold, der gav konkrete holdepunkter for at fravige statistikken. Efter bevisførelsen fandt instansen, at husstanden realistisk levede markant billigere end gennemsnittet, og der var derfor intet grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

Afgørelsen forventes ikke offentliggjort, men illustrerer, at veltilrettelagt argumentation ofte kan få et skattemæssigt skøn tilsidesat.