Landsskatteretten har tilsidesat Skattestyrelsens vurdering af, at en udrejst skatteyder fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2019–2021. Retten fandt, at skattepligten ophørte pr. 1. august 2019, og at det skøn, der lå til grund for forhøjelse af lønindkomsten, byggede på et forkert grundlag.
Kriterier for fuld skattepligt og bopæl efter kildeskatteloven
Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er fuld skattepligt betinget af bopæl i Danmark. Bopæl bedømmes ud fra både objektive momenter (rådighed over helårsbolig) og subjektive momenter (den skattepligtiges hensigt og tilknytning), som samlet belyser, om der er etableret varig tilknytning til udlandet.
Skattestyrelsen lægger ofte vægt på, om der fortsat er rådighed over en dansk helårsbolig. Rådighed kan ikke udledes alene af økonomiske forpligtelser, hvis den faktiske adgang til at bruge boligen ikke foreligger. Opholdenes hyppighed og varighed i Danmark er desuden centrale ved vurderingen.
Landsskatterettens vurdering af bopæl og opholdsdage
I den påklagede sag var skatteyderen udrejst, separeret fra sin ægtefælle og havde bolig i henholdsvis Storbritannien og Bulgarien. Hans ophold i Danmark var stærkt begrænsede og fordelte sig på få dage årligt, mens han arbejdede som administrerende direktør i udlandet.
Retten lagde vægt på, at adgangen til den tidligere fælles bolig i Danmark alene bestod gennem ægteskabet, som var ophørt ved separationen. En fortsat kaution på ejendommens restgæld blev ikke anset som rådighed over bolig. Samlet fandt retten, at bopælen i Danmark var opgivet, og fuld skattepligt ophørte pr. 1. august 2019.
Forkert skøn over lønindkomst og bevismidler i klagesagen
Skattestyrelsen havde forhøjet lønindkomsten på baggrund af et generelt lønniveau for direktører i udlandet. Landsskatteretten fandt skønnet fejlagtigt, fordi det ikke tog højde for konkrete, fremlagte oplysninger.
Med ansættelseskontrakt og lønsedler dokumenterede skatteyderen et væsentligt lavere lønniveau end det skønnede. Retten tilsidesatte derfor indkomstskønnet. Afgørelsen understreger betydningen af dokumentation for boligforhold, opholdsmønster og løn, samt at økonomiske hæftelser ikke i sig selv etablerer boligrådighed i Danmark.
