Højesteret forhøjede straffen til fængsel i tre år for ulovlig besiddelse af flere skydevåben opbevaret i hjemmet, hvoraf tre var skarpladte. Retten lagde særlig vægt på antallet af våben, tilhørende ammunition og den systematiske karakter af besiddelsen, herunder afprøvning af et våben. Forholdet var omfattet af de særligt skærpende omstændigheder i Straffelov § 192 a.
Udvisning blev fastholdt og fastsat til bestandig. Højesteret fandt, at kriminalitetens grovhed og hensynet til offentlig sikkerhed vejede tungere end den dømtes tilknytning til Danmark. Permanent udvisning stred ikke mod Danmarks internationale forpligtelser, navnlig EMRK art. 8, bl.a. fordi den dømte kom hertil som voksen, har mulighed for at etablere sig i hjemlandet England og kan opretholde familiekontakt gennem besøg. Landsrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen blev tre år. Læs Højesterets dom.
Læs hele dommen i sag 65/2022. Læs landsrettens afgørelse. Læs byrettens afgørelse..