Implementering af Environmental Delegated Act
EU har vedtaget Environmental Delegated Act, som fastsætter tekniske screeningkriterier for de fire miljømål, der ikke var omfattet af Climate Delegated Act. Med reglerne bliver det muligt at afgøre, om konkrete økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige efter EU-taksonomien.
De nye kriterier gælder fra 1. januar 2024 og supplerer det eksisterende regime for klimamålene. Sammen giver de et fuldt sæt krav på tværs af seks miljømål og skaber en fælles referenceramme for virksomheder, investorer og långivere. Dermed styrkes både markedets gennemsigtighed og adgangen til bæredygtig finansiering.
En aktivitet anses for bæredygtig, når følgende er opfyldt:
- Væsentligt bidrag til et eller flere af taksonomiens miljømål.
- Ingen væsentlig skade på andre miljømål (DNSH).
- Overholdelse af minimumsgarantier for sociale forhold og governance.
- Opfyldelse af de relevante tekniske screeningkriterier.
Kriterierne dækker nu bæredygtig brug og beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
De tekniske krav angiver detaljerede tærskler og metoder for hver aktivitet, f.eks. vandforvaltning, affaldsforebyggelse og -genanvendelse, emissionskontrol i industrien samt naturgenopretning. Det reducerer fortolkningsrum og gør vurderinger mere sammenlignelige på tværs af sektorer og internationale jurisdiktioner.
Rapporteringskrav og KPI’er
Environmental Delegated Act ændrer samtidig Disclosure Delegated Act (EU) 2021/2178 og indfører nye krav til nøgletalsindikatorer for økonomiske aktiviteter. Kravene omfatter blandt andet store børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber med over 500 ansatte samt en række finansielle virksomheder.
Virksomheder skal opgøre taxonomy eligibility som andel af omsætning, CAPEX og OPEX, der falder inden for taksonomiens omfang, og taxonomy alignment som andel af de samme nøgletal, der opfylder kriterierne for bæredygtighed. Finansielle virksomheder rapporterer primært på eksponeringer. Implementeringen sker gradvist i takt med, at de tekniske kriterier træder i kraft.
Opgørelserne skal ledsages af klare metodebeskrivelser, afgrænsninger og kontrolhandlinger, så investorer kan forstå datakvalitet, estimater og usikkerheder. Kravene forankres i de finansielle rapporter og forventes at blive integreret i ledelsesberetning, noter og risikorapporter for eksterne revisorers uafhængige erklæringer og assurance.
For finansielle virksomheder påvirker justeringerne nøgletal for eksponeringer mod taksonomi-tilpassede aktiver samt kvalitative oplysninger om politikker, due diligence, undtagelser og styring af overgangs- og fysisk klimarisiko i kreditporteføljer og investeringer.
Praktiske konsekvenser og forberedelse
Med de nye kriterier kan virksomheders produktion, byggeri, rådgivning og andre aktiviteter målrettes alle seks miljømål. Klassifikationen påvirker adgang til kapital og prissætning, fordi investorer og banker i stigende grad baserer beslutninger på taksonomidata og konsistens i ESG-rapportering.
En effektiv efterlevelse forudsætter solid datakvalitet, interne kontroller og dokumentation for DNSH og minimumsgarantier i værdikæden. Det anbefales at gennemføre gap-analyser, tilpasse kontraktkrav til leverandører og etablere processer for løbende validering mod de relevante bilag til de delegerede retsakter, som kan findes hos Europa-Kommissionen her.
Følgende skridt kan understøtte compliance og robust rapportering:
- Kortlæg aktiviteter og KPI’er mod de relevante tekniske screeningkriterier.
- Etabler kontrolmiljø for indsamling, beregning og intern review af CAPEX, OPEX og omsætning.
- Opdater governance, politikker og due diligence for at sikre minimumsgarantier og DNSH.
- Integrér taksonomidata i finansielle processer og i dialogen med långivere og investorer.
