En ændring af konkursloven fra 2022 giver andelshavere, hvis deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening opsiges ved rekonstruktion eller konkurs, ret til at kræve indeståendet udbetalt senest tre måneder efter opsigelsen. Formålet er at undgå flerårige, ratevise udbetalinger, der udløser løbende beskatning hos andelshaveren, samtidig med at udbetalingerne ofte går til panthaver. Ordningen forbedrer muligheden for gældssanering og tvangsakkord ved at fjerne en vedvarende skattebyrde.
Regelændringen i konkursloven
Tilføjelserne til konkurslovens § 12 t, stk. 1 og § 61, stk. 1 giver andelshaveren et selvstændigt udbetalingskrav inden for en fast frist. Herved brydes den tidligere praksis, hvor udbetaling fra andelskontoen skete over tid, og hvor skattepligten indtrådte i takt med udbetalingerne. Resultatet var ofte misligholdelsesrisiko for skattekrav og langvarige barrierer for økonomisk rehabilitering.
Indgrebet er markant i forhold til princippet om, at konkursboet overtager skyldnerens aktiver med de eksisterende byrder. Lovgiver har dog afvejet hensynet til fordringshaverne over for skyldnerens mulighed for en reelt bæredygtig rekonstruktion og har prioriteret en hurtig afvikling af andelskontoen.
Uafklarede spørgsmål
Selv med den klare frist rejser reglerne en række fortolkningsspørgsmål, som praksis endnu ikke har afklaret. Dette vedrører både kompetencefordelingen og rækkevidden af andelsselskabets modkrav.
Flere problemfelter kan få praktisk betydning for boer, kreditorer og andelsselskaber:
- Kompetence i konkurs: Om det er skyldneren eller konkursboet, der kan kræve førtidig udbetaling, er uklart, da ordlyd og forarbejder peger i forskellige retninger.
- Dekort og erstatningskrav: Bemærkningen om, at andelsselskabet ikke kan betinge udbetalingen af en dekort, rejser spørgsmål om adgangen til udtrædelsesgodtgørelse eller andre krav i forbindelse med udtræden.
- Modregning: Tidsmæssige og materielle betingelser for andelsselskabets modregning i udbetalingskravet er uafklarede, og tidligere praksis giver ikke en entydig rettesnor.
Praktiske konsekvenser
For rekonstruktører og kuratorer giver bestemmelsen et redskab til at konsolidere boets aktiver hurtigere og reducere skattekomplikationer, der ellers kan undergrave en tvangsakkord. Samtidig bør eventuelle pant- og modregningsforhold kortlægges tidligt, da disse kan påvirke fordelingen mellem panthavere og usikrede kreditorer.
For andelsselskaber bør vedtægter og standardpraksis gennemgås, så procedure for opgørelse og udbetaling af indeståender harmonerer med konkurslovens frist og afspejler begrænsninger i adgang til dekort eller modkrav. Endelig kan manglende definition af begrebet indestående skabe tvivl, hvor kapitalstrukturen rummer flere afregningselementer. Indtil retspraksis foreligger, må parterne navigere med øget fokus på dokumentation, rettidig opgørelse og klar allokering af kompetence i insolvenssituationen.
