Politiet kan standse erhvervskøretøjer og kræve prøver samt omfattende dokumentation. Vognmænd bør derfor sikre løbende compliance og klare instrukser til chaufførerne, herunder om retten til tavshed og hvilke papirer, der altid skal kunne fremvises ved vejsiden.
Chaufførens rettigheder og pligter
Efter færdselsloven kan politiet påbyde udåndings-, spyt- eller svedprøve og kræve bevis for kørselsberettigelse. Køre- og hviletidsreglerne giver endvidere adgang til at se manuelle registreringer, udskrifter og data fra den digitale takograf og førerkort.
Chaufføren kan sigtes for overtrædelser og har ret til ikke at udtale sig, ud over at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Denne rettighed skal politiet gøre forståelig for chaufføren, også på et sprog vedkommende forstår. Udenlandske chauffører, der udfører cabotage, første eller sidste del af kombineret transport eller ikke‑bilateral transport, skal på forlangende vise udstationeringserklæring, kørselsdokumentation og takografdata.
Dokumentation for køretøj og transport
Myndighederne kan kontrollere køretøjets tekniske tilstand. Direktiv 2014/47/EU kræver, at seneste synsrapport forevises; i Danmark accepteres elektronisk bevis, men i flere medlemsstater kræves den fysiske rapport for både forvogn og påhæng.
Alle intra‑EU transporter skal ledsages af et transportdokument med centrale oplysninger som angivet nedenfor. For cabotage kan der desuden kræves detaljer i fragtbrevet (virksomhedens oplysninger, varebetegnelse og emballage). Ved farligt gods skal bl.a. ADR‑beskrivelse, antal kolli, særlig mærkning, bruttovægt og registreringsnumre fremgå. Særtransporter, affalds-, dyre- og fødevaretransporter skal tillige ledsages af særlige tilladelser og ledsagedokumenter.
Transportdokumentet bør som minimum indeholde:
- Afsenders navn og adresse.
- Godsets art og vægt.
- Sted og dato for overtagelse samt aftalt afleveringssted og -dato.
- Modtagers navn og adresse.
- Eventuelle særlige vilkår for befordringen.
Ransagning og processuelle rammer
En egentlig ransagning af førerhus eller køretøj kræver som udgangspunkt retskendelse og begrundet mistanke om en konkret lovovertrædelse. Uden kendelse kan ransagning kun ske i hastende tilfælde; efter anmodning skal politiet forelægge sagen for retten inden 24 timer.
Samtykke kan gives, men bør kun ske skriftligt og efter vurdering af mistankegrundlaget. Praktisk anbefales faste checklister, let adgang til synsrapporter og fragtbreve samt løbende træning af chauffører i dokumenthåndtering og rettigheder ved kontrol.
