Nedtrapning og tidsbegrænsning af særeje kan give par en mere fleksibel ægtepagt, men rammen er snæver: Kun særeje må tidsbegrænses eller aftrappes, og betingelserne skal være tydeligt specificeret. Delingsformuen kan derimod ikke gradvist indskrænkes efter ægtefælleloven.
Nedtrapning og tidsbegrænsning af særeje: rammer og gyldighed
Nedtrapning betyder, at særejets omfang gradvist reduceres over en på forhånd fastlagt periode. Tidsbegrænsning ophæver særejet på et bestemt tidspunkt. Begge modeller er gyldige, hvis de er klart og udtrykkeligt beskrevet i ægtepagten.
Bestemmelserne må ikke være betinget af usikre fremtidige begivenheder, som fx at få børn, købe bolig eller gennemføre renovering. Sådanne betingelser medfører ugyldighed og tinglysningsnægtelse. Særejet ophører automatisk ved periodens udløb eller når værdien er forbrugt.
Krav til udformning og tinglysning af ægtepagt med særeje
En gyldig bestemmelse om nedtrapning eller tidsbegrænsning skal mindst angive: 1) hvilken periode ordningen gælder for, og fra hvilket tidspunkt den regnes, samt 2) hvordan aftrapningen sker, fx med en bestemt brøkdel eller procent pr. år. Uklarhed om starttidspunkt eller metode kan skabe tvivl om gyldighed og hindre tinglysning.
Hovedreglen er, at særeje ikke må forøges. En snæver undtagelse gælder dog for sumsæreje og sumdeling, som kan pristalsreguleres efter nettoprisindekset for at sikre beløbets realværdi. Andre former for automatisk optrapning er ikke lovlige.
Særejeformer og afgrænsninger i praksis
Følgende grundformer anvendes hyppigt og kan kombineres efter behov:
- Skilsmissesæreje, der holdes uden for bodelingen ved separation og skilsmisse.
- Fuldstændigt særeje, der også holdes uden for deling ved død.
- Kombinationssæreje, der differentierer mellem situationer, fx skilsmisse kontra død.
Særeje kan afgrænses til bestemte aktiver (genstandssæreje), erhvervelser (erhvervelsessæreje), en procentdel (brøkdelssæreje) eller bestemte beløb (sumsæreje/sumdeling). Valget har betydning for, hvordan en nedtrapning måles og gennemføres i praksis, og bør beskrives præcist for at undgå fortolkningstvister.
Beløb i sumsæreje eller sumdeling kan inflationssikres ved pristalsregulering. Ved brøkdelssæreje bør metoden for årlig reduktion specificeres, fx lineært, så aftrapningen bliver administrerbar ved bodeling og tinglysning.
Afgrænsning over for delingsformuen efter ægtefælleloven
Ægtefælleloven forbyder tidsbegrænsning eller nedtrapning af delingsformuen. En sådan ordning ville utilsigtet kunne udhule ligedelingsprincippet. Kun særeje kan således tidsbegrænses eller aftrappes. Se lovgrundlaget i ægtefælleloven på retsinformation.dk.
Konsekvensen er, at fleksibilitet skal opnås via valg af særejeform, præcis afgrænsning af aktiver og en klar tids- eller aftrapningsmodel. Uklare eller betingede bestemmelser risikerer ugyldighed og bør undgås.
