Ikke-overdrageligt samtykke ved automatiske betalinger
Forbrugerombudsmanden fastslår, at en virksomheds adgang til at iværksætte automatiske kontotræk beror på forbrugerens personlige samtykke og ikke kan overdrages ved kreditorskifte eller porteføljeoverdragelse. En ny kreditor skal indhente nyt samtykke; ellers må opkrævning ske via andre betalingskanaler som fx girokort.
Vurderingen omfatter også inkassoselskaber, der overtager fordringer. De kan ikke fortsætte eksisterende automatik uden skyldnerens udtrykkelige accept. Hensynet er at bevare betalerens kontrol med, hvem der kan trække på kontoen, og på hvilket grundlag.
Praktiske konsekvenser for virksomheder
Ved overdragelse af abonnements- og kundeaftaler bør virksomheder planlægge indhentning af samtykke i god tid samt opdatere kommunikation og systemunderstøttelse. Manglende autorisation kan gøre betalinger uautoriserede med krav om tilbageførsel.
Betalingsservice-aftaler følger ikke automatisk med ved salg eller flytning af kundeforhold. Virksomheder bør derfor etablere klare processer for migrering, alternative opkrævningsmetoder og dokumentation af samtykke.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Retligt grundlag
Betalingsloven kræver, at betalingstransaktioner er autoriserede af betaleren; uden samtykke er transaktionen uautoriseret. Samtykke kan efter aftale gives via betalingsmodtageren eller en betalingsinitieringstjeneste.
Forbrugerombudsmandens udmelding er foranlediget af henvendelser fra branchen og vedrører især praksis omkring Betalingsservice. Adgangen til kontotræk er bundet til den konkrete aftalepart og er ikke en generel tilladelse, der kan overdrages.