Ole G. Klevan

Det norske Datatilsynet skærper praksis for brudsanmeldelser: “skal” bliver til “kan”, tvivlsreglen er fjernet, og forsendelsesfejl nedtones. GDPR art. 33–34 er uændrede, men organisationer bør dokumentere risikovurderinger og sikre en ensartet, risikobaseret incident triage.

EU-Domstolen afklarer grænsen mellem pseudonymiserede data og personoplysninger med en relativ, risikobaseret vurdering. Oplysningspligten kan stadig gælde ved realistisk identifikation. Afgørelsen for EU-institutioner får betydning for GDPR-compliance hos både afsendere og modtagere.

Norge forbereder at inkorporere Digital Services Act med forventet ikrafttræden i 2026. Overblikket dækker krav til formidlere, platforme og markedspladser samt særregimet for meget store aktører med risikovurdering, audit og reklamegennemsigtighed.

Undtagelser fra forringelsesforbuddet i vandrammedirektivet skal tolkes strengt. Kun overordnede samfundsinteresser kan bære undtagelsen, staten har bevisbyrden, og mindre skadelige alternativer samt en samlet afvejning skal dokumenteres på et opdateret, projektmæssigt grundlag.

Norges Højesteret slår fast, at krav om læseres IP-adresser og læsehistorik er indgreb i pressefriheden. En ny tretrins proportionalitetsprøve skærper beviskravet og sætter en høj tærskel for udlevering af læserdata i straffesager.

Drøftelser om lempelse af GDPR’s artikel 30 for SMV’er møder markant modstand fra civilsamfundet. Mulige ændringer kan svække accountability og påvirke tilstrækkelighedsafgørelser og dataoverførsler. Få overblik over risici, compliance-prioriteter og praktiske tiltag.

EU-Kommissionen vil lette virksomhedernes efterlevelse af digitale regler via Omnibus-pakker, der justerer GDPR, AI Act, Cybersecurity Act og Data Act. Fokus er harmonisering, færre overlap og lempelser for SMV’er gennem klare standarder og mindre rapportering.

Norge indfører en 4 procents investeringspligt for on-demand streamingtjenester, også dem fra andre EØS-lande, der målretter mod norske seere. Kravet bygger på norsk bruttoomsætning, rummer snævre undtagelser og tillader fremførsel af overinvestering i to regnskabsår.

Det norske datatilsyn præciserer krav til samtykke og formålsbegrænsning og er skeptisk over for flerformålscookies. Håndhævelsen er usikker, mens NKOM snart afklarer nødvendige cookies. Justér bannere, dokumentation og slettepolitikker nu.

Ny norsk DORA-lov skærper cybersikkerheden i finanssektoren med krav om IKT-risikovurdering, beredskabsplaner, leverandørregister og hurtig hændelsesrapportering til Finanstilsynet. Bestyrelse og direktør får skærpet ansvar, og manglende efterlevelse kan udløse betydelige administrative bøder.

Norge foreslår markant skærpelse af FDI-kontrollen under Sikkerhedsloven: flere virksomheder omfattes, anmeldelsestærsklen sænkes til 10 pct., og der indføres standstill. Derudover begrænses deling af sikkerhedsfølsomme oplysninger før myndighedsgodkendelse, og nye sanktioner målrettes efterlevelse.

Norsk retspraksis fastlægger, at pressens lovlige brug af billeder ved aktuelle begivenheder udløser et markedsbaseret vederlag. Borgarting lagmannsrett satte niveauet til NOK 400 pr. billede og afviste dobbelt vederlag samt multiplicering ved genbrug i samme nyhedssag.

Oslo tingrett indsnævrer adgangen til korte nyhedsuddrag fra Premier League og knytter “høj offentlig interesse” til norske spilleres mål. Lagmannsretten afviser samtidig edition af intern redaktionel korrespondance. Sagen er anket og skaber betydelig retlig usikkerhed.

PTS har idømt en teleoperatør en bøde på 12,5 mio. SEK for brud på svenske krav til personalesikkerhed. Sagen understreger pligt til sikkerhedsklassificering, sikkerhedsgodkendelse og dokumenteret registertjek, da myndigheder kun kan dele data ved korrekt klassificering.