Inge Kristian Brodersen
Kaare M. Risung
Øyvind Eidissen
Anna Eide
Sofia Studencki
Ane Rode
Oskar Engman
Thomas Hagen
Halvor Manshaus
Paal-André Storesund
Ole G. Klevan
Den norske regering forventer, at Digital Services Act (forordning 2022/2065) får virkning i Norge fra sommeren 2026. Gennemførelsen sker ved inkorporation i en ny lov om digitale tjenester, som er sendt i høring. Som udgangspunkt er der kun begrænset spillerum for materielle afvigelser fra forordningen.
Harmoniserede krav til formidlere og EØS-inkorporation
DSA skal sikre et velfungerende indre marked for digitale tjenester og et tryggere online-miljø. For mellemmandstjenester indebærer det grundlæggende organisatoriske og informationsmæssige krav, herunder udpegning af et enkelt kontaktpunkt over for myndigheder og brugere samt krav om gennemsigtighed i vilkår og rapportering.
Udbydere uden etablering i EU, men med tjenester målrettet EU, skal udpege en juridisk repræsentant. Hertil kommer regelmæssig transparensrapportering om moderation og anvendelse af vilkår. Disse elementer forventes indført uændret ved norsk inkorporation af DSA.
Kerneforpligtelser for hostingtjenester og onlineplatforme
Hostingudbydere og platforme skal have effektive anmeldelsesmekanismer for ulovligt indhold og give begrundelser ved indgreb over for brugere. Hvis udbyderen bliver bekendt med oplysninger om alvorlige forbrydelser med trussel mod liv eller sikkerhed, skal retshåndhævelse underrettes uden ugrundet ophold.
For onlineplatforme skærpes kravene med interne klagesystemer og mulighed for udenretlig tvistbilæggelse. Underretninger fra betroede anmeldere skal prioriteres, misbrug håndteres gennem suspendering, og særlige transparenskrav gælder. Desuden forbydes dark patterns, reklamer skal være tydeligt markerede med afsender og målretning, anbefalingssystemer skal forklares, og platforme med adgang for mindreårige skal sikre høj beskyttelse; profilering af mindreårige til reklame er ikke tilladt.
Forbrugerbeskyttelse på markedspladser og særlige VLOP/VLOSE-krav
Online markedspladser – bortset fra mikro- og små virksomheder – skal indsamle oplysninger til sporbarhed af handlende, indrette grænseflader så erhvervsdrivende kan overholde lovgivningen og informere forbrugere, hvis der opdages ulovlige produkter eller ydelser.
Meget store platforme og søgemaskiner er underlagt et særregime målrettet systemiske risici. Det omfatter risikovurderinger, afbødende tiltag, kriseforanstaltninger, uafhængig audit, øget gennemsigtighed i reklamer og anbefalingssystemer, etablering af compliancefunktion samt adgang for myndigheder og forskere til udvalgte data. Ordningen gælder aktuelt et begrænset antal virksomheder udpeget af EU-Kommissionen.