Paal-André Storesund
Christopher Tehrani
Sigurd Holter Torp
Sanna Wolk
Ole G. Klevan
Knut Sverre Skurdal Andresen
Severin Slottemo Lyngstad
Halvard Helle
Vederlag for pressebrug af ophavsretligt beskyttede billeder ved aktuelle begivenheder
Den norske Høyesterett fastslog, at en avis lovligt kunne bruge billeder fra et advokatfirmas hjemmeside og Facebook i dækningen af en aktuel begivenhed efter åndsverkloven § 36, stk. 2, mod efterfølgende vederlag. Spørgsmålet om vederlagets størrelse blev hjemvist til Borgarting lagmannsrett.
Bestemmelsen gennemfører InfoSoc-direktivet art. 5, stk. 3, litra c, og giver pressen en særlig adgang til billedbrug i nyhedsrapportering mod betaling. Lagmannsretten skulle derfor ikke vurdere, om der forelå krænkelse, men alene fastsætte et rimeligt vederlag. Citatretten efter § 29 fandtes ikke relevant, og reglerne om “dobbelt vederlag” ved billedtyveri efter § 81 fandt ikke anvendelse, da brugen var lovlig.
Markedsværdi og hensynet til ytrings- og pressefrihed
Lagmannsretten lagde til grund, at vederlaget skal afspejle markedsprisen for den konkrete billedtype og anvendelse. Retten understregede samtidig, at beløbet ikke må virke hæmmende på ytrings- og pressefriheden, herunder mediernes mulighed for at udføre samfundskritisk journalistik.
På den baggrund fastsatte retten vederlaget til NOK 400 pr. billede. Niveauet svarede til almindelige abonnementspriser via billedbureauer og afspejlede, at sådanne portrætbilleder ofte anvendes uden særskilt licens. At ophavsmændene ikke var professionelle fotografer, og at rettighederne var overdraget til virksomheden, trak i samme retning.
- Vederlag fastsættes efter markedsværdi for den relevante billedtype.
- Ingen “dobbelt vederlag”, når brugen er lovlig efter § 36, stk. 2.
- Niveauet må ikke begrænse presse- og ytringsfriheden.
- Ikke-professionelle værker og standardportrætter taler for lavere takst.
Genbrug af billeder og afgrænsning af krav
Retten fandt ikke grundlag for at multiplicere vederlaget med antallet af artikler, når genbruget skete inden for samme aktuelle begivenhed. Vederlaget blev derfor fastlagt pr. billede, uafhængigt af senere omtaler i den samme sag.
Dette udelukker ikke betaling ved nye, selvstændige begivenheder, men afklarer, at serieomtale af samme sag ikke i sig selv udløser flere betalinger pr. identisk billede. Afvisningen af dobbelt vederlag følger konsekvent af, at der ikke forelå krænkelse.
Konsekvenser for mediejura og rettighedshavere
Afgørelsen giver redaktioner et praktisk pejlemærke for budgettering og risikovurdering ved brug af eksisterende billeder i nyhedsreportager. Den styrker forudsigeligheden om niveauet for efterfølgende vederlag og mindsker risikoen for afskrækkende omkostninger.
For rettighedshavere tydeliggøres, at kompensation ved lovlig brug skal svare til markedsprisen og ikke sanktioneres som ved egentlige krænkelser. Dommen kan få bred betydning i Norden, idet den balancerer ophavsretlige interesser med pressens samfundsopgave. Afgørelsen kan dog ændres ved anke.