Arbejdsretten godkendte fire forlængelser af et vikariat over ca. 3,5 år, fordi arbejdsgiveren kunne dokumentere driftsmæssige og objektive grunde ved hver forlængelse. Uden klar dokumentation risikeres bøder, godtgørelse og omklassificering af ansættelsesforholdet.

Arbejdsretten fastslår, at “midlertidigt” i vikarloven skal forstås bredt. Selv længerevarende og gentagne udsendelser kan være omfattet, hvis intentionen er midlertidig. Manglende saglig begrundelse kan sanktioneres, men ændrer ikke lovens anvendelse. Arbejdsgiver blev frifundet.

Arbejdsretten fastslår, at udsendelser fra vikarbureau til brugervirksomhed som udgangspunkt er midlertidige – også ved flere forlængelser uden slutdato. Vikarforholdet var derfor omfattet af vikarloven, og brugervirksomheden blev ikke arbejdsgiver. Fokus skærpes på § 3, stk. 4.

Højesteret afklarer, at tidlig fertilitetsbehandling ikke udløser beskyttelse efter § 9, men at opsigelser i denne fase kan være i strid med § 4, hvis der opstår formodning om diskrimination. Arbejdsgiver løftede ikke bevisbyrden og måtte betale 150.000 kr. i godtgørelse.