Generaladvokaten

EU-Domstolen fastholder mindstelønsdirektivet, men annullerer to bestemmelser om bindende kriterier og automatisk indeksering. Danmark berøres ikke direkte, da løn fastsættes via overenskomster. Implementering kræver fokus på procedureregler og dokumentation af indsatsforpligtelser.

Generaladvokaten i sag C-134/24 fastslår, at arbejdsgivere ikke kan rette op på manglende myndighedsunderretning ved masseafskedigelser efterfølgende. Udeblivende varsel kan gøre opsigelser uden virkning, så ansatte bevarer ansættelse og løn, indtil processen følges korrekt.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen anbefaler at ophæve EU’s mindstelønsdirektiv, da lønfastsættelse er undtaget fra EU-kompetencen efter TEUF art. 153, stk. 5. Danmark har anlagt annullationssøgsmål, støttet af Sverige. Domstolens endelige afgørelse ventes i 2025.

Et italiensk opgør med Googles Android Auto kan udvide grænserne for leveringsnægtelse efter TEUF art. 102. Generaladvokaten åbner for, at nægtet tredjepartsadgang kan være misbrug uden essential facility, og skærper kravene til objektiv begrundelse, tidslinjer og ikke-diskrimination.

EU-Domstolen afviser Kommissionens udvidede brug af artikel 22 til at indkalde ikke‑anmeldelsespligtige fusioner og fastslår, at kun EU-lovgiver kan ændre tærsklerne. Nationale call‑in‑regler og Towercast giver dog fortsat håndhævelsesveje. Illumina/GRAIL-indgrebene var uden hjemmel.

Generaladvokaten anbefaler at begrænse artikel 22-henvisninger i EU’s fusionskontrol, hvilket kan underkende Kommissionens indgreb og bøder i Illumina/GRAIL. Afgørelsen kan flytte fokus til TEUF art. 102 og nationale call-in-regler ved opkøb under tærsklerne.