EU-Domstolen har afgjort, at artikel 22 i fusionskontrolforordningen ikke kan bruges som en generel korrigerende mekanisme til at henvise fusioner, der hverken opfylder EU-tærskelværdierne eller er anmeldelsespligtige efter nationale regler. Dermed manglede Kommissionen jurisdiktion i Illumina/GRAIL-sagen, hvor den havde indkaldt en henvisning fra medlemsstaterne og efterfølgende grebet ind med både foreløbigt påbud, forbud og en historisk høj gun‑jumping-bøde. Dommen genindsætter retssikkerhed og forudsigelighed som styrende hensyn i fusionskontrollen.
Afgørelsens hovedlinjer
Domstolen bygger afgørelsen på en samlet analyse af bestemmelsens oprindelse, kontekst og formål. Artikel 22 blev indført som den såkaldte Dutch clause for at give lande uden national fusionskontrol mulighed for at få Kommissionen til at behandle sager, ikke som en udvidelseskanal for sager, der ikke er anmeldelsespligtige nationalt. Kun EU-lovgiver kan ændre tærskelværdierne eller indføre supplerende mekanismer.
Domstolen understreger, at parter skal kunne afklare anmeldelses- og stand still-forpligtelser på forhånd. En elastisk anvendelse af artikel 22 svækker den retlige forudsigelighed og skaber vilkårlighed i kompetencefordelingen. Kommissionens beslutning om at acceptere henvisningen blev derfor ophævet, og Retten havde begået en retlig fejl ved at godkende Kommissionens tilgang.
Dansk perspektiv og praksis
Selvom dommen er principielt vigtig, kan dens praktiske betydning i Danmark være begrænset. Med den nye call-in-regel kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve fusioner under de almindelige tærskelværdier anmeldt, hvis parternes samlede omsætning overstiger 50 mio. kr., og der er risiko for hæmning af effektiv konkurrence. Henvisning til Kommissionen kan herefter i praksis gøres via denne vej.
Dertil kommer Towercast-doktrinen, der åbner for ex post-vurdering efter misbrugsreglerne, hvis en under-tærskel-transaktion reelt udgør misbrug af dominerende stilling. Samlet set efterlader nationale call-in-ordninger og ex post-kontrol fortsat håndhævelsesmuligheder, men på et klarere retsgrundlag end en udvidet brug af artikel 22.
For Illumina er konsekvenserne betydelige: Kommissionens forbud, foreløbige påbud og gun‑jumping-bøde kan ikke opretholdes, fordi jurisdiktionen manglede. Spørgsmålet om eventuelt erstatningsansvar er uafklaret, ikke mindst fordi den amerikanske FTC også har grebet ind. Dommen kan læses på EU-Domstolens hjemmeside: curia.europa.eu.
