Grundlæggende rettigheder

EU peger på hurtig revision af retshjælpen og skærpede integritetsregler for ministre og lobbyisme. Samtidig roses Danmark for domstolenes uafhængighed og styrket ressourcegrundlag, mens reform af offentlighedsloven og bedre data om korruptionssager skal løftes videre.

Den risikobaserede tilgang i AI-forordningen kræver, at krav til design, tilsyn og dokumentation tilpasses systemets faktiske risici. Få overblik over definitionen af risiko, variationen i pligter, typiske faldgruber og hvordan organisationer kan styrke governance og efterprøvelige beslutninger.

Debatten blandt EP-kandidaterne kredser om retsforbeholdets konsekvenser for Europol, håndhævelse af retsstatsprincipper og balancen mellem AI-regulering, GDPR og retssikkerhed. Samtidig efterlyses stærkere ofre- og advokatbeskyttelse samt skærpet kamp mod hvidvask og sanktionsomgåelse.

AI-forordningen udvider definitionen af AI, præciserer undtagelser for højrisikosystemer og skærper indberetning af alvorlige hændelser. Virksomheder bør kortlægge systemer, vurdere risikoniveau, opdatere dokumentation og sikre samspil med GDPR, før kravene træder i kraft.

EU-Domstolen åbner for alderskriterier ved ansættelse af handicaphjælpere, når de bygger på national sociallovgivning og er nødvendige for at beskytte modtagerens selvbestemmelse. I Danmark kræver tilsvarende tiltag som udgangspunkt ministeriel dispensation.

EU’s AI-forordning får politisk grønt lys med nye forbud mod bl.a. biometrisk kategorisering, ansigtsscraping og følelsesgenkendelse. GPAI og højrisiko AI mødes af skærpede dokumentations- og risikokrav, markante bøder og mulighed for markedsforbud. Virksomheder bør forberede compliance nu.

Offerfonden støtter et SDU-projekt, der juridisk gennemlyser æresrelateret kriminalitet og vurderer, om danske regler reelt beskytter ofre og sikrer konsekvent retsforfølgning. Projektet analyserer lovprocesser, strafferet og forfatningsret og sammenligner med udenlandske løsninger.

Højesteret afviser erstatning for fuld dækning af sagsomkostninger i ambi-sagerne. Statens overtrædelser var ikke tilstrækkeligt kvalificerede til EU-retligt ansvar. Afslag på præjudicielle forelæggelser var ikke ansvarspådragende, og hverken art. 47 eller effektivitetsprincippet blev krænket.

Lange sagsbehandlingstider skubber civilsager bagud og presser retssikkerheden. Justitsministeren vil tilføre domstolene 2,3 mia. kr. frem til 2027, men advarer om, at manglen på arbejdskraft forlænger vejen. Samtidig udløser flere varetægtsfængslinger bekymring om proportionalitet og frister.

EU’s tilstrækkelighedsafgørelse for EU‑U.S. Data Privacy Framework muliggør overførsler til certificerede amerikanske virksomheder uden art. 46-grundlag. Ikke-certificerede kræver fortsat SCC og TIA. Varslet prøvelse ved EU-Domstolen gør et robust beredskab nødvendigt.

AI-forordningen er vedtaget og indfases over to år. Reglerne forbyder visse anvendelser som biometrisk masseovervågning og skærper kravene til højrisiko-systemer med dokumentation, gennemsigtighed og uafhængig evaluering. GDPR-krav består ved persondata i AI.

Hævningen af ankegrænsen fra 20.000 til 50.000 kr. i civile sager vil medføre, at flere byretsdomme kun kan prøves i anden instans efter Procesbevillingsnævnets tilladelse. Juridiske aktører advarer om forringet retssikkerhed og fraråder at begrænse kære af omkostningsafgørelser.

Højesteret fastslår, at sigtede som hovedregel kan overvære retsmøder, men at delvis udelukkelse under grundlovsforhør kan ske, når opklaringshensynet nødvendiggør det. Risiko for koordinering af forklaringer og tavshed under afhøring begrundede indgrebet i den konkrete sag.

EDPB bakker op om nøgleforbedringer i udkastet til tilstrækkelighedsafgørelse for EU‑US Data Privacy Framework, men advarer om uafklarede spørgsmål om rettigheder, profilering og amerikansk overvågning. Rådet efterlyser uafhængig kontrol, EO 14086-implementering og regelmæssig revision.

LIBE-udvalget anbefaler, at EU-Kommissionen afstår fra en tilstrækkelighedsafgørelse for USA under Data Privacy Framework. Uafklarede spørgsmål om proportionalitet, uafhængig kontrol og amerikansk rets grundlag øger risikoen for domstolsprøvelse og fornyet usikkerhed om dataoverførsler.