Retslægerådet

Vestre Landsret har i en nævningesag stadfæstet skyld for trusler og ulovlig frihedsberøvelse mod en institutionsansat og idømt anbringelse uden længstetid. Retslægerådet og samrådet anbefalede fortsat anbringelse med mulighed for kommunal overførsel til Kofoedsminde.

Vestre Landsret stadfæster, at en 24-årig tiltalt for bedrageri og vidnetrusler ikke straffes, men anbringes på institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Den tidligere foranstaltning ophæves. Afgørelsen tydeliggør sanktionsvalg ved utilregnelighed og brug af særforanstaltninger.

Vestre Landsret idømmer en dagplejemor syv års fængsel for grov vold med døden til følge og frifinder for drab. Flertallet i nævningetinget fandt grov vold bevist, mens to nævninger ville frifinde. Dommen stadfæster byrettens resultat og afklarer grænsen mellem § 237 og § 246.

Byretten anerkender psykisk arbejdsskade efter skub fra beboer og placerer hovedansvaret hos arbejdsgiveren. Forudbestående sårbarhed reducerede ikke ansvaret. Afgørelsen skærper kravene til risikovurdering, instruktion og effektive tiltag i det psykiske arbejdsmiljø.

En uforsvarligt håndteret bortvisning af en klinikmedarbejder udløste en anerkendt psykisk arbejdsskade. Retten fandt grove, uunderbyggede beskyldninger afgørende for årsagssammenhængen og tilkendte både svie og smerte samt betydelig tabt arbejdsfortjeneste.

Højesteret ophævede en udvisning, da afbrydelse af nødvendig psykiatrisk behandling ville medføre intens lidelse og risiko for ny personfarlig kriminalitet. Afgørelsen bygger på udlændingelovens § 50 a, stk. 2, og EMRK art. 3 og stadfæster landsrettens kendelse.