Vestre Landsret har stadfæstet byrettens resultat og idømt en dagplejemor syv års fængsel for grov vold med døden til følge begået mod et 15 måneder gammelt barn. Tiltalte blev frifundet for drab, idet retten ikke fandt bevist, at der forelå forsæt til at dræbe.
Flertallet fandt det bevist, at barnet blev udsat for kraftig rusk og slag mod hovedet med dødelige skader til følge. To nævninger stemte for frifindelse for grov vold, men flertallets bevisvurdering førte til domfældelse for den alvorlige voldskvalifikation.
Straffen blev fastsat til fængsel i syv år under hensyn til voldens grovhed, de særligt skærpende omstændigheder og det fatale udfald. Afgørelsen illustrerer grænsedragningen mellem drab efter straffelovens § 237 og vold med døden til følge efter § 246 samt nævningetingets rolle i bevisbedømmelsen.
