Samarbejdsevne

Højesteret skærper rammen for barnets bedste: Forældreinteresser kan inddrages i samvær og kontakt, hvis det kan ske uden skade for barnets helbred og udvikling. Afgørelsen styrker retssikkerheden og skærper kravene til sagsoplysning og begrundelse i familieretlige sager.

Højesteret gav moren eneforældremyndighed og afviste samvær med A, der ikke er retlig eller biologisk far. Retten anvendte forældreansvarsloven analogt og lagde vægt på barnets bedste, bl.a. stærk tilknytning til moren og etableret hverdag i Mexico trods forældrefremmedgørelse.

Afskedigelsesnævnet godkendte opsigelsen af en medarbejder med 34 års anciennitet efter produktionsnedgang. En kompetencematrix, dokumenteret kvalifikationsvurdering og afsøgt omplacering løftede den skærpede bevisbyrde for afskedigelser over 25 års anciennitet.

Højesteret fastholdt fælles forældremyndighed og bopæl hos moren efter en konkret vurdering af barnets bedste. Trods samværschikane fra moren blev børnenes tilknytning, reaktioner ved samvær og behov for stabilitet tillagt afgørende vægt, og landsrettens resultat blev stadfæstet.

Afskedigelsesnævnet godkendte opsigelser af to erfarne medarbejdere under arbejdsmangel. Arbejdsgiverens systematiske vurdering af samarbejde, effektivitet og fleksibilitet var saglig, og høj anciennitet gav ikke i sig selv krav på at blive i stillingen.

En faglig voldgift underkendte en offentlig afskedigelse, fordi arbejdsgiveren ikke dokumenterede, hvorfor omplacering til en ledig overlægestilling uden ledelsesansvar ikke var mulig. Sagen skærper kravet om konkret og underbygget kompetencevurdering ved omstruktureringer.