Selskabsret

Selskaber skal identificere, dokumentere og registrere reelle ejere hurtigt og korrekt. Oplysninger opbevares i fem år, kontrolleres årligt og videregives til KYC-aktører. Mangler kan føre til tvangsopløsning. Reglerne udspringer af selskabsloven og EU-krav.

Ophævelsen af §§ 210-212 i selskabsloven giver større frihed til kapitalejerlån, men skærper behovet for skønsbaseret compliance. Erhvervsstyrelsens særlige kontrol bortfalder, mens kapitalbeskyttelse og selvfinansiering består. Straffelovens § 3 afskærer sanktioner for ældre forhold.

Højesteret fastslår, at en kære ikke bortfalder trods for sen betaling af kæreafgift, når afgiften er betalt kort efter fristen og forsinkelsen skyldes ekstraordinære, banktekniske forhold uden for partens kontrol. Sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.

Kønsbalanceloven gælder fra 1. januar 2025 for de største børsnoterede selskaber. Senest 30. juni 2026 skal bestyrelser sigte mod 40–49 pct. for det underrepræsenterede køn. Manglende opnåelse er ikke strafbar, men udvælgelsesproces, oplysning og rapportering skærpes.

Advokatvirksomheder skal indberette tilsyns- og klientkontoerklæring via Advokatsamfundets system. Opdater kontaktoplysninger, især e-mail, og indberet ændringer i ejerstruktur. I interessentskaber skal alle interessenter afgive enslydende erklæringer.

EU Listing Act moderniserer MAR og Prospektforordningen: målrettet offentliggørelse i langstrakte processer, aggregeret rapportering af tilbagekøb, højere PDMR-tærskel og kort informationsdokument ved kapitalrejsninger. Nye prospekttyper og kortere IPO-udbudsperiode styrker markedstilgangen.

Skærpede krav til kønsfordeling i bestyrelser kan ramme 50–60 børsnoterede selskaber. Lovforslaget kræver mål om ligelig fordeling, objektive udvælgelsesprocesser og udvidet rapportering, med bøder ved manglende efterlevelse. Status vurderes årligt på selskabsniveau.

Markedet for revision af PIE-virksomheder er domineret af få spillere. EU-reglerne er implementeret konkurrenceneutralt, men danske certificeringskrav for revisorer til finansielle virksomheder øger adgangsbarrierer og fastholder høj koncentration.

Højesteret fastslår, at en skattesag om virkningen af selskabsretlig ugyldighed og tilbagebetaling skal behandles ved landsretten som første instans efter retsplejeloven § 226, stk. 1. Kendelsen tilsidesætter landsrettens hjemvisning og tydeliggør kriterierne for henvisning af principielle sager.

Solvente selskaber kan ophøre via frivillig likvidation eller betalingserklæring. Førstnævnte indebærer likvidator, kreditorfrist og skattekvittance; sidstnævnte er hurtigere og billigere, men kan udløse personlig hæftelse, hvis skjulte krav opstår efter opløsningen.

Erhvervsministeriet vil ophæve selskabslovens særregler for kapitalejerlån og afskaffe rapporteringen efter årsregnskabsloven § 99 b. Tiltaget harmoniserer med EU, mens CSRD og en kommende kønsbalancelov fastlægger de fremtidige krav til mangfoldighed og kønsbalance.

Skattefri virksomhedsomdannelse kræver præcis timing og dokumentation: åbningsbalance, vurderingsberetning og indsendelse til Skattestyrelsen. Kontrakter kan ikke overdrages uden samtykke, mens medarbejdere typisk følger med. Vælg model ud fra likviditet og latent skat.

Virksomhedsejere kan overdrage aktive selskaber til en erhvervsdrivende fond uden egen avancebeskatning. I stedet anvendes stifterskat med 22 % sats og skattemæssigt loft, der først forfalder ved udbytte eller salg. Stramme krav skal opfyldes, herunder fravær af familiebegunstigelse.

ApS kan få lettere adgang til kapital: lovudkast i høring åbner for equity crowdfunding til offentligheden uden prospekt op til 5 mio. EUR og halverer kapitalkravet til 20.000 kr. Tiltaget retter sig mod iværksættere, men vækker også debat om misbrug og konkursrisiko.

Komitéen for god Fondsledelse foreslår to nye anbefalinger om oplysning af transaktioner med interesseforbundne parter og årligt formandsvalg samt skærpelser om uafhængighed og vederlag. Anbefalingerne forventes at gælde fra regnskabsår, der starter i 2025 – bestyrelser bør forberede sig nu.

Klageinstansen tilsidesatte den formelle registrering og afgjorde, at en stråmand ikke var rette skattesubjekt for hævninger, som Skattestyrelsen havde anset som maskeret udbytte efter ligningsloven § 16 A. Afgørelsen hviler på realitetsgrundsætningen og omfattende dokumentation.