Ny lov skal sætte dagsordenen for kønsbalance i bestyrelser i børsnoterede selskaber

Ny lov skal sætte dagsordenen for kønsbalance i bestyrelser i børsnoterede selskaber

Børsnoterede selskaber får skærpede krav til kønsbalance: Implementeringen af EU-direktiv 2022/2381 kræver ambitiøse måltal, objektive nomineringskriterier og årlig rapportering – med bøder ved manglende efterlevelse. Ikraft 1. januar 2025 og overgang til 30. juni 2026.

Nye lovkrav for kønsbalance i bestyrelser

En ny dansk implementeringslov af EU-direktiv 2022/2381 skærper kravene til kønsfordeling i bestyrelserne hos børsnoterede selskaber. Loven sigter mod en markant styrkelse af repræsentationen for det underrepræsenterede køn og indebærer mål om en fordeling tæt på 40–49 procent. Hvor der er ubalance, skal udvælgelsesprocesser baseres på objektive og neutralt formulerede kriterier.

Ud over bestyrelsen skal virksomheder fastsætte målbare måltal og politikker for ledelsesniveauer under bestyrelsen. Kravene bindes op på årlig opfølgning og offentlig rapportering, så governance-processer og dokumentation styrkes, og interessenter får bedre indsigt i fremdrift og resultater.

Rapportering, kontrol og sanktioner

Selskaberne skal årligt redegøre for målsætninger, status, eventuelle afvigelser og planlagte tiltag. Redegørelsen skal være klar, konsistent og kunne understøttes af intern dokumentation. Kravene skal integreres i de eksisterende rapporteringsrutiner, så dataindsamling, kontroller og godkendelser hænger sammen med øvrige compliance-aktiviteter.

Manglende efterlevelse kan udløse sanktioner, herunder administrative bøder på op til 30.000 kr. Skærpede proceskrav betyder samtidig, at utilstrækkelig eller uigennemsigtig rapportering kan vurderes som overtrædelser, hvilket skærper ledelsens ansvar for korrekt governance.

Tidsplan og anbefalinger

Loven trådte i kraft 1. januar 2025, og virksomhederne har en overgangsperiode frem til 30. juni 2026 til at tilpasse politikker, processer og rapportering. Det anbefales at igangsætte arbejdet nu og forankre indsatsen i både strategiske prioriteringer og daglig drift.

Centrale tiltag, der typisk skal på plads, er:

  1. Opdatering af eksisterende måltal og politikker, så de matcher de nye krav.
  2. Etablering af klare og dokumenterede nomineringsprocesser med objektive kriterier samt tydelige rapporteringslinjer.
  3. Plan for datagrundlag, intern kontrol og årlig offentliggørelse af fremdrift.
  4. Integrering af diversitet i HR, ledelsesudvikling og kulturtiltag, så forandringen forankres bredt.

Loven er mere end et formkrav: Den skal fungere som katalysator for varig kulturforandring. En tydelig “tone from the top”, konsistente processer og målelige resultater forventes at styrke selskabernes beslutningskvalitet, legitimitet og langsigtede værdiskabelse.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.