Strafferet

To mænd får 14 års fængsel i Vestre Landsret for manddrab, grov våbenkriminalitet og besiddelse af 955 gram amfetamin. I en nævningesag tilsidesatte retten den ene tiltaltes benægtelse af drabsforsæt og den andens afvisning af medvirken. Skærpende omstændigheder ved våbenbrug. Straf som i byretten.

En kvinde dømmes ved Vestre Landsret til fire års fængsel og frakendelse af dansk statsborgerskab for at have fremmet IS og opholdt sig i et konfliktområde. Udvisning blev afvist efter EU-retten på grund af afledt opholdsret via hendes danske børn; i stedet gives udvisningsadvarsel.

Advokatundersøgelser er rådgivningsrapporter, ikke domme. De afdækker faktum og vurderer det retligt, så ledelser kan træffe informerede beslutninger i krænkelsessager. Korrekt brug forudsætter klart kommissorium, etiske standarder og saglighed; herefter kan sanktioner eller politianmeldelse følge.

Højesteret fastsætter tortgodtgørelse på 15.000 kr. for ærekrænkende udtalelser fremsat under en mindre demonstration. Retten lægger vægt på skønsmæssig udmåling, lovændringen med forhøjet niveau for freds- og ærekrænkelser og at den forurettede ikke kunne identificeres på video.

Højesteret stadfæster udvisning og seks års indrejseforbud for en EU-statsborger dømt for trusler mod en sagsbehandler. Retten fandt en reel og umiddelbar trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, og indgrebet var proportionelt efter EU-opholdsdirektivets artikel 27.

Vestre Landsret har i en nævningesag idømt en 45-årig 8 års fængsel for gentagne seksuelle overgreb mod en mindreårig, pålagt tilhold og besøgsforbud samt udvist ham af Danmark for bestandig. Den forurettede er tilkendt 400.000 kr. i tortgodtgørelse.

Højesteret afslog prøveløsladelse af en forvaringsdømt efter Grønlands kriminallov. Trods positiv udvikling og korte uledsagede udgange vurderede retten, at farligheden ikke kunne bedømmes sikkert uden et længere udslusningsforløb. EMRK art. 8 blev ikke krænket.

Vestre Landsret stadfæster byrettens resultat og idømmer 6 år og 6 måneders ubetinget fængsel for forsøg på manddrab, grov vold og forsøg på brandstiftelse. Beviserne blev anset for tilstrækkelige trods benægtelse, og flere forhold begået over tid udløste en samlet straf.

Højesteret stadfæster, at en beskikket forsvarer ikke har krav på salær for et mandagsretsmøde, der blev aflyst om fredagen. Efter de vejledende salærtakster udløser aflysning med mere end dags varsel ikke betaling. Kendelsen præciserer grænsen for salær ved aflysninger.

Vestre Landsret stadfæster skyld for forsøg på røveri og drab med skud mod en mellemmand og udmåler 13 år samt udvisning for bestandigt. En 42-årig frifindes for drab som lovligt nødværge men får fem års fængsel for forsøg på hashhandel, våbenbesiddelse og brandstiftelse.

Vestre Landsret stadfæster dom mod læge for seksuelle krænkelser af patienter og idømmer to års fængsel samt frakendelse af retten til at virke som læge indtil videre. Afgørelsen fremhæver krav om faglig begrundelse ved intime undersøgelser og skærpede konsekvenser ved misbrug af tillid.

Vestre Landsret idømmer seks års fængsel for forsøg på manddrab efter et knivstik på en bodega. Tiltalte dømmes også for knivloven, men frifindes for grov vold mod en kvindelig gæst. Straffen nedsættes i forhold til byretten, som gav seks år og seks måneder.

Højesteret afviste forlængelse af varetægtsfængsling begrundet i påvirkningsrisiko, efter at efterforskningen var afsluttet. Beviserne var i det væsentlige sikret gennem dokumenter og overvågningsvideo, og der var kun sporadisk medgerningsmandstilknytning. Landsrettens kendelse blev derfor tilsidesat.

Højesteret afviste dørlukning i en tilståelsessag mod en tidligere PET-ansat. Generelle hensyn til efterretningstjenestens arbejde var ikke nok under retsplejeloven § 29 og EMRK art. 6. Myndigheder må påvise konkrete skadevirkninger, før lukkede døre kan anvendes.

Advokatsamfundet vil udvide straffelovens § 119 til også at omfatte advokater. Baggrunden er flere grove trusler, ofte via sociale medier, og oplevelser af manglende politimæssig opfølgning. En lovændring skal skærpe straffe og sikre klar prioritering af sager om overgreb mod advokater.

Højesteret ophævede en domfældelse for at hejse det amerikanske flag, fordi flagbekendtgørelsens forbud savner klar lovhjemmel. Retten fastslog samtidig, at privat flagning normalt ikke rammes af straffelovens § 110 c om værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger.