Højesteret fastslog, at en udlændings kortvarige og ulønnede hjælp i en erhvervsdrivendes virksomhed udgør beskæftigelse efter udlændingeloven § 59, stk. 5. En butiksejer, der vidste, at personen ikke havde arbejdstilladelse, blev derfor dømt, selv om arbejdet varede under en halv time.
Retsgrundlag og vurdering
Domstolen afgrænsede beskæftigelsesbegrebet bredt: enhver opgave udført for en erhvervsdrivende — uanset løn, formel ansættelse eller varighed — er som udgangspunkt omfattet. Kun i helt særlige tilfælde vil en opgave ikke være ulovlig beskæftigelse, hvis arbejdstilladelse mangler.
Praksis skærper arbejdsgiveres kontrolpligt. Virksomheder bør sikre dokumenteret tjek af arbejdstilladelser før enhver praktisk assistance, også ved engangshjælp, for at undgå ansvar og bøde.
Straffastsættelse
Udgangspunktet for bødestørrelse i § 59, stk. 6, kan fraviges væsentligt ved enkeltstående overtrædelser af meget kort varighed. På den baggrund nedsatte Højesteret landsrettens bøde fra 25.000 kr. til 10.000 kr.
Bøden ledsages af forvandlingsstraf på 10 dages fængsel. Afgørelsen giver vejledning om proportionalitet ved strafudmåling, men ændrer ikke på den grundlæggende pligt til at indhente gyldig arbejdstilladelse.
Læs mere: Højesterets dom. Landsrettens afgørelse. Byrettens afgørelse.
