Udbytte

Personer uden lovligt ophold må fremover ikke stifte, eje eller indgå i ledelsen af selskaber og fonde. Erhvervsstyrelsen kan nægte registrering, påbyde afhændelse, suspendere stemmeret og udbytte samt iværksætte tvangsopløsning. Reglerne gælder fra 1. januar 2026.

Kapitalkravet for ApS er halveret til 20.000 kr., efter ikrafttræden fastsat af Erhvervsministeriet. Ændringen sænker etableringsbarrieren, styrker adgangen til begrænset hæftelse og øger fleksibiliteten ved overkurs, frie reserver og lovlig kapitalnedsættelse.

Mindstekapitalkravet for ApS sænkes til 20.000 kr. fra 27. februar 2025. Eksisterende selskaber kan nedsætte kapitalen efter selskabslovens regler om kreditorbeskyttelse og forsvarligt kapitalberedskab. Fra 1. januar 2025 kan ApS desuden rejse kapital via equity crowdfunding.

Ophævelsen af §§ 210-212 i selskabsloven giver større frihed til kapitalejerlån, men skærper behovet for skønsbaseret compliance. Erhvervsstyrelsens særlige kontrol bortfalder, mens kapitalbeskyttelse og selvfinansiering består. Straffelovens § 3 afskærer sanktioner for ældre forhold.

Udbytte kan kun udbetales af frie reserver og kræver korrekt beslutning på generalforsamlingen. Ledelsen må ikke overskride eget forslag, skal sikre forsvarligt kapitalberedskab og kan blive ansvarlig ved skadevoldende udlodninger. Ekstraordinært udbytte kan kræve mellembalance i ApS.

Ulig ejerfordeling i almen praksis er mulig, men PLO’s spærregel begrænser sammensætningen. Valget mellem interessentskab og anpartsselskab påvirker overskudsdeling, hæftelse og skat. Klare ejeraftaler om beslutninger, exit og honorering er afgørende for en robust praksis.

Højesteret fastslår retsmisbrug ved udlodning af udbytte til luxembourgsk moderselskab og anser moderselskabet for ikke at være retmæssig ejer. Selskabet hæfter for udbytteskat, og forrentning efter opkrævningslovens § 7 krænker ikke EMRK art. 6 eller EU-Chartrets art. 47.

Højesteret fastholder, at lån fra et ApS til en eneanpartshavers kæreste er et indirekte aktionærlån til ejeren. Uden forretningsmæssig begrundelse omkvalificeres beløbet til udbytte og beskattes som aktieindkomst efter reglerne om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Refusioner uden fradragsret og handler mellem forbundne parter kan udløse trippelbeskatning med selskabsskat, udbytte og gaveafgift. Aktuel praksis fra Landsskatteretten og Højesteret understreger behovet for korrekt kvalifikation, markedsværdi og eventuelt bindende ligningssvar.

Højesteret afgjorde, at TryghedsGruppens bonus til medlemmer ikke er aktieindkomst, fordi medlemsrettighederne ikke kan sidestilles med aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer. Udbetalingerne skal i stedet behandles som personlig indkomst. Landsrettens resultat blev stadfæstet.