Fordeling af ejerandele i lægepraksis

Fordeling af ejerandele i lægepraksis

Ulig ejerfordeling i almen praksis er mulig, men PLO’s spærregel begrænser sammensætningen. Valget mellem interessentskab og anpartsselskab påvirker overskudsdeling, hæftelse og skat. Klare ejeraftaler om beslutninger, exit og honorering er afgørende for en robust praksis.

Valget af ejerstruktur i lægepraksis har direkte konsekvenser for overskudsdeling, hæftelse og indflydelse. Fordelingen af ejerandele kan varieres, men sammensætningen begrænses af sektorens særlige regler, som praksisejere bør adressere i både selskabsform og kontraktgrundlag.

Fordeling og PLO-regler

PLO fastsætter ikke en bestemt ejerfordeling mellem læger i kompagniskaber. Der gælder dog en spærregel, som begrænser hvor stor en del af lægekapaciteterne og delepraksistilladelserne der kan besættes af partnerlæger og ansatte speciallæger. En partnerlæge er kendetegnet ved at eje mindre end sin forholdsmæssige andel.

Konsekvensen er, at en ulige ejerfordeling er mulig, men at praksis samtidig skal sammensættes, så grænsen for partnerlæger og ansatte respekteres. Det bør indgå i planlægningen af både ejerskifte, optagelse af nye partnere og indgåelse af ejeraftaler.

Interessentskab eller selskab

I et interessentskab giver aftalefriheden mulighed for at adskille kapitalafkast fra arbejdsvederlag. Ejerne kan eksempelvis beregne et kapitalafkast efter ejerandelene og fordele den resterende del af overskuddet ud fra faktisk arbejdsindsats. Til gengæld hæfter alle interessenter personligt og solidarisk, hvilket kræver klare interne regresregler.

Drives praksis i et anpartsselskab, aflønnes lægerne som ansatte med A‑indkomst, mens årets overskud fordeles som udbytte efter de registrerede ejerandele. Selskabsloven giver ikke mulighed for at fravige den forholdsmæssige udbyttefordeling, og eventuel udligning må ske via løn. Afhængigt af aktivitet og indtjening kan dette være skattemæssigt mindre fordelagtigt end overskudsdeling i et interessentskab.

Kontraktuelle nøglepunkter

Uanset valg af struktur bør interessentskabskontrakten eller ejeraftalen adressere styring, exit og økonomi. Centrale emner omfatter blandt andet:

  • Beslutningsregler og stemmevægt ved ulige ejerandele.
  • Udtrædelse, fordeling af lægekapaciteter og håndtering af praksisopdeling.
  • Salgsproces, forkøbsret, værdifastsættelse og håndtering af goodwill.
  • Hæftelse, intern regres og regulering af arbejdsindsats og honorering.

Som praksisejer følger medlemskab af PLO med tilknyttede fordele. Økonomisk refusion ved sygdom og barsel beregnes på baggrund af forrige års ydelseshonorarer og vagtindtjening pr. læge og er uafhængig af ejerandel. Det kan påvirke incitamenterne i kompagniskabet og bør indtænkes i den samlede governance.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.