Højesteret stadfæstede, at et lån fra et ApS til en eneanpartshavers kæreste skattemæssigt måtte anses som et indirekte lån til hovedanpartshaveren. Da dispositionen ikke havde en forretningsmæssig begrundelse, blev beløbet omkvalificeret til udbytte og beskattet som aktieindkomst efter reglerne om aktionærlån og hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. bl.a. ligningsloven § 16 E.
Landsretten lagde vægt på, at lånet ikke vedrørte selskabets drift, var ydet uden sikkerhed og på usædvanlige vilkår, og at midlerne derfor måtte anses for at have passeret anpartshaverens økonomi. Højesteret tiltrådte resultatet; argumentet om bedre forrentning end bankindestående ændrede ikke vurderingen.
Afgørelsen markerer, at udlån til nærtstående gennem kontrollerede selskaber i realiteten behandles som hævninger hos ejeren med risiko for udbyttebeskatning og mulig overtrædelse af selskabsloven § 210. Lån bør kun ydes på saglige, markedsmæssige vilkår og med betryggende sikkerhed for at undgå skattemæssig omkvalifikation.
Læs dommen hos Højesteret: BS-21956/2022-HJR.
Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen: BS-21956/2022-HJR.
