Udlodning og beslutningsproces
Udlodning af udbytte er en fordeling af årets overskud til kapitalejerne og besluttes på den ordinære generalforsamling. Udbyttet fordeles som udgangspunkt forholdsmæssigt efter ejerandele. Forslaget om udlodning skal fremgå af indkaldelsen, og kan fremsættes af det centrale ledelsesorgan eller af ejere.
Generalforsamlingen kan ikke vedtage et højere udbytte end det, som det centrale ledelsesorgan har foreslået eller tiltrådt. Overholdes formalia ikke, udløser det krav om tilbagebetaling til selskabet med lovpligtige renter. Formalitetsmangler kan ikke rettes med tilbagevirkende kraft.
Krav til grundlag og kapital
Kun frie reserver opgjort i den senest godkendte årsrapport kan anvendes til ordinært udbytte. Frie reserver er overført overskud og ikke-bundne reserver med fradrag af overført underskud. Bundne reserver efter lov eller vedtægter må ikke berøres.
Ledelsen skal sikre et forsvarligt kapitalberedskab efter udlodningen. Det indebærer, at selskabet fortsat har tilstrækkelig kapital og likviditet til drift og til at opfylde forpligtelser ved forfald. Vurderingen afhænger af selskabets konkrete risici og forretningsmodel. Udlodninger, der skader selskabet, kapitalejerne eller kreditorerne, kan medføre erstatningsansvar for ledelsen.
Ekstraordinært udbytte og dokumentation
Udbetaling uden for den ordinære generalforsamling kan ske som ekstraordinært udbytte, forudsat at første årsrapport er aflagt. Også her gælder krav om, at der kun uddeles af frie reserver, og at kapitalberedskabet forbliver forsvarligt.
I anpartsselskaber kræves der mellembalance, hvis beslutningen om ekstraordinært udbytte træffes mere end seks måneder efter balancedagen i den senest godkendte årsrapport. Mellembalancen skal dokumentere, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Ledelsen bør sikre korrekt indkaldelse, tydelig beslutningsgrundlag og opdaterede regnskabstal for at minimere risikoen for ugyldighed og ansvar.
