Harmonisering af insolvensret og minimumskrav i EU 2026/799
EU-direktivet 2026/799 sigter mod yderligere harmonisering af centrale insolvensretlige regler og at maksimere kreditorernes dækning. Direktivet bygger videre på rammen fra 2019/1023 om forebyggende rekonstruktion og skal implementeres i dansk ret senest den 22. januar 2029. Modellen er minimumsharmonisering, så medlemsstater kan fastholde eller indføre mere indgribende nationale regler.
Visse elementer – herunder omstødelse, kreditorudvalg og krav om faktablade med nøgleoplysninger – forventes at få begrænset betydning i Danmark. Derimod får regler om styrket sporing af aktiver, formaliserede pre-pack procedurer og en ny pligt for ledelsen til egenbegæring ved insolvens væsentlig praktisk effekt.
Styrket aktivsporing og adgang til udenlandske domstole
Kuratorer får mulighed for via en udpeget kompetent myndighed i andre medlemsstater at få adgang til aktivregistre, herunder oplysninger om selskabers reelle ejere og – når BARIS er etableret – bankkonti tilhørende skyldnere. Dette forbedrer mulighederne for at identificere og sikre aktiver, der befinder sig i andre EU-lande, og understøtter forfølgelse af omstødelseskrav.
Direktivet lovfæster også konkursboers partsstatus ved udenlandske domstole i EU. Tiltaget imødegår de praktiske barrierer, der særligt har ramt danske boer som følge af retsforbeholdet, og letter grænseoverskridende håndhævelse og tilbagesøgning.
Pre-pack procedurer med forberedende og afviklende fase
Pre-pack overdragelser formaliseres og gøres tilgængelige for skyldnere, der forventes at blive insolvente. Medlemsstater kan udelukke skyldnere, der allerede er insolvente. Den forberedende fase ledes af en uafhængig tilsynsførende, og processen skal være gennemsigtig, konkurrenceudsat og i overensstemmelse med markedsstandarder.
Afviklingsfasen indledes ved åbning af insolvensbehandlingen, hvor den tilsynsførende kan udpeges som kurator eller rekonstruktør. Skifteretten skal godkende den forberedte overdragelse. Modellen understøtter going concern-salg, som typisk øger provenuet til kreditorerne og bevarer driftsmæssig kontinuitet. Den konkrete danske implementering bliver afgørende for den praktiske merværdi i forhold til gældende praksis.
Pligt til egenbegæring og skærpet ledelsesansvar
Ledelsen pålægges at indgive egenbegæring om indledning af insolvensbehandling senest tre måneder efter, at insolvensen var eller burde være konstateret. Overskrides fristen, kan ledelsen ifalde ansvar for det tab, der opstår som følge af forsinkelsen, hvilket skærper incitamentet til rettidig handling.
Direktivet rummer undtagelser, bl.a. hvis ledelsen har truffet tilstrækkelige tiltag, der reelt beskytter kreditorerne tilsvarende en rettidig indgivelse, eller hvis insolvensen registreres i et offentligt register inden for fristen. Undtagelserne kan dæmpe retsændringen i dansk kontekst, men hovedreglen markerer et tydeligt nybrud.
